På FN's særlige samling om børn i New York skrev alle lande under på, at der skal være lige mange piger og drenge, der får en uddannelse i 2015. Kampen for lighed mellem kønnene i skolerne har været i gang længe, og i Bangladesh begynder indsatsen nu at give konkrete resultater. Unicef's leder i Bangladesh, Morten Giersing, har deltaget aktivt i arbejdet.

'I løbet af de sidste ti år har Bangladesh bevæget sig fra, at meget få piger startede i skole, til at der nu starter flere piger end drenge. Desværre dropper de også hurtigere ud, men indskrivningsprocenterne er et vigtigt skridt på vejen til at udrydde kønsdiskriminering i skolerne. Selv om mange piger dropper ud efter tre-fire år, tror jeg, vi er på vej til at knække kurven. Jo større en masse af piger der starter, desto flere vil gennemføre en uddannelse. Og når gruppen af veluddannede kvinder begynder at vokse, vil det også få indflydelse på, om andre piger får en uddannelse. Det vil være et godt fundament for udviklingen', siger han.

Indsats på flere niveauer

Det har ikke været en nem kamp at overbevise lederne i regionen om, at det er vigtigt, at piger får en uddannelse. For at få piger i skole skal man arbejde på flere niveauer, mener Morten Giersing. Man skal have lederne i tale, men i høj grad også forældre og lokalsamfund.

'Vi har for eksempel slået på, at jo flere år en pige går i skole, jo senere bliver hun gift, og jo færre børn får hun', fortæller Morten Giersing.

Erfaringerne viser faktisk, at analfabetiske piger, der går hjemme, i gennemsnit får seks børn. Piger, der har været få år i skole, får i gennemsnit 2,9 børn. Det er godt for befolkningsudviklingen. Samtidig får pigerne en basal viden, der mindsker omfanget af fejlernæring. Bedre kost giver mere velfungerende mennesker, og dermed bliver pigerne bedre til at tage sig af deres børn.

Pigernes forældre er også uhyre vigtige at få fat i. Ifølge Morten Giersing har de fleste ikke noget grundlæggende imod, at deres døtre kommer i skole. Det handler om forholdene. 'Det er ofte nogle helt simple ting, der gør udslaget. Som for eksempel om der er langt til skolen. Hvis pigerne skal gå alene, får de ikke lov. Forældrene er simpelthen bange for overfald og voldtægt. Til gengæld vil de som regel gerne give jord til, at der kan blive bygget en skole i lokalområdet. Det hænder da også, at vi støder ind i fædre, der ikke vil have piger i skolen. Så spørger vi dem, om de virkelig er interesserede i, at deres sønner bliver gift med uintelligente piger, der ikke kan tage sig ordentligt af sønnesønnerne. Det er et lidt grimt trick, men det virker', siger Morten Giersing.

Det er vigtigt at organisere lokalsamfundet omkring skolen, så forældrene forstår, at det foregår på deres præmisser, forklarer Unicef-lederen. Skole-hjem-samarbejde er også et kernepunkt i udviklingslandene. Samtidig skal man finde ud af at tilpasse skolerne, så uddannelsen er relevant for de forskellige børns udgangspunkt. Toiletter til pigerne og kvindelige lærere har også en positiv indvirkning. I øvrigt får forældre i Bangladesh ofte et økonomisk tilskud eller noget mad fra det offentlige, hvis de sender deres piger i skole i stedet for på arbejde.

Vejen frem

'Vi har fået en langt bedre forståelse for, hvordan vi får fat i børn på landet og får gjort uddannelse relevant for dem. Der er kommet mange flere børn i skole gennem de sidste ti år, og selv om der allerede har været en stor udvikling på skole- og uddannelsesområdet siden sidste børnetopmøde, tror jeg også, at vi vil se en voldsom udvikling gennem de næste ti år. Verdensbanken er jo også gået aktivt ind i dette emne, fordi en voldsom investering i uddannelse også giver stor økonomisk udvikling', siger Morten Giersing.

Den vurdering er Unicef's vicegeneralsekretær André Robert Froid enig i.

'Fattigdom er måske skyld i pigers manglende uddannelse, men kvalitetsuddannelse til piger er også en af de bedste måder at udrydde fattigdom på. Pigers uddannelse giver et højt afkast, hvis den er af høj kvalitet', sagde han på Børnetopmødet i New York.

Og Morten Giersing står heller ikke alene med sine ideer om, at det er de simple ting, der tæller, når forældre skal overbevises om fornuften i at sende deres døtre i skole. FN's sultambassadør George Mcgovern tror på, at skolemad og toiletter er vejen frem.

'Jeg kunne godt tænke mig, at FN lavede én god skolefrokost hver dag til hvert barn. Jeg kan ikke se, hvordan man kan undervise små børn med tomme maver, og mange af dem får altså ikke mad en hel lang skoledag. Mad i skolen ville øge indlæringsevnen og dermed det akademiske niveau. Desuden ville vi få en meget højere deltagelse. Når forældrene hører, at deres børn kan få et godt måltid bare ved at møde op i skolen, sender mange flere børnene af sted. Og det gælder også pigerne. Det kan godt være, det lyder banalt, men det er de enkle ting, der tæller. I Kina besøgte jeg en skole med så mange børn, at halvdelen måtte stå op på grund af stolemangel, men der var næsten ingen piger. Jeg spurgte en mor, hvorfor der ingen piger var. Hun svarede: fordi der ikke er nogen toiletter. Pigerne kan ikke tisse udenfor ligesom drengene. Altså toiletter og skolemad er da problemer, der burde være til at løse', sagde sultambassadøren.

Børnearbejde skal bekæmpes med uddannelse

250 millioner børn i verden arbejder på fuld- eller deltid i job, der ikke tåler nogen sammenligning med avisruter. Den hyppigste grund til børnearbejde er, at forældrene ikke har råd til at sende deres børn i skole. De er ofte afhængige af den indtægt, børnene kan hente hjem. Statsledere, forskere og organisationsfolk er enige om, at uddannelse er vejen ud af børnearbejde.

'Hvis alle børn går i skole, er de ikke andre steder. Så at støtte forældrene til at få børnene i skole er en god måde at underminere børnearbejde på', siger Unicef's leder i Bangladesh, Morten Giersing.

Den vurdering er Hollands udviklingsminister Evelyn Herfkens enig i.

'Der, hvor fagforeningerne er stærke, er der ofte meget lidt eller intet børnearbejde. De kan sørge for ordentlige arbejdsforhold til forældrene, så de har råd til at sende børnene i skole', sagde hun.

Uddannelse sætter også gang i udviklingen, så de fattige lande kan få en bedre økonomi og et samfund, hvor børnearbejde ikke er nødvendigt. Så børnene skal ud af fabrikkerne og ind på skolerne i stedet.