For to uger siden offentliggjorde Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet analyserapporten 'Udfordringer og muligheder - den kommunale økonomi frem mod 2010'.

Nogenlunde samtidig afleverede en embedsmandsgruppe fra Næstved Kommune en analyse af den kriseramte økonomi i byens skolevæsen til politisk behandling i kommunalbestyrelsen.

Skolevæsenet har samlet set i det seneste år kørt med underskud i millionklassen, og kommunalbestyrelsen må nu gribe ind. Det er endnu ikke besluttet hvordan på den ene eller anden måde.

En bemærkelsesværdig situation. Finansministeriets analyserapport fremhæver nemlig netop Næstved som en kommune, andre kommuner kan lære af hvad angår økonomisk styring af et skolevæsen. Uden dog at nævne, at modellen, der blev indført i 1999, rent faktisk har kørt skolevæsenet ud i faretruende økonomiske problemer.

Næstved-modellen bygger på et decentralt selvforvaltningsprincip, hvor skolerne fungerer som selvstændige virksomheder med eget budget. Nogle af skolerne ville formentlig være gået konkurs, hvis de havde været 'rigtige' private firmaer.

Surt at forvalte et underskud

Finansministeriet anfører, at 'blandt fordelene ved systemet nævnes øget fleksibilitet og initiativ, bedre samarbejde også ved mindre populære beslutninger, mere kvalificerede beslutninger, fordi de træffes tæt på det daglige arbejde, samt øget omkostningsbevidsthed'.

I virkelighedens verden er det imidlertid surt at selvforvalte, når det er et underskud, man forvalter, mener formand for Lærerkredsen for Næstved og Omegn, Knud V. Andreasen.

'Det kan godt være, at selvforvaltning og decentralisering er godt for nogle ting, men hvis der ikke er noget at gøre godt med i systemet, så du kan skabe overskud til investeringer og lægge penge til side til dårligere tider, så er det jo ligegyldigt at have selvforvaltning', siger han.

En anden fordel, Finansministeriet fremhæver, er, at 'det bliver med den decentrale økonomistyring klart for skoleleder og skolebestyrelse, at man kan frigive resurser til deletimer med videre ved at lægge klasser sammen. Der er således gennemført 20 klassesammenlægninger i de seneste år'.

I Næstved er der imidlertid ikke blevet frigort resurser til 'deletimer med videre'. Tværtimod er blandt andet deletimerne og specialundervisningen blevet barberet ned til noget nær nulpunktet.

Kulturdirektør i Næstved Kommune, Per B. Christensen - der også er formand for Børne- og Kulturchefforeningen - undrer sig over fremstillingen i Finansministeriets og KL's rapport.

'Det er en relativt nøgtern beskrivelse af, hvordan udgiftsudviklingen har været i Næstved Kommune det første år', siger han.

'Men der mangler en faktuel oplysning om, at vi i dag er i en budgetmæssig situation, hvor skolerne skal være meget opmærksomme på anvendelsen af deres resurser, fordi disse er knappe. Det havde givet et bedre helhedsbillede'.

En af grundene til, at der er et misforhold mellem indtægter og udgifter i det sydsjællandske skolevæsen, er, at kronebeløbet per elev blev sat lavt i 1999. Skolernes indtægter stammer nemlig fra den pose penge, hver elev bringer med sig efter taxameterprincippet.

Skolebestyrelser protesterer

Efter pres fra skolebestyrelser har en kommunal embedsmandsgruppe analyseret skolevæsenet. I samme rapport, der blev afleveret til kommunalbestyrelsen for nylig, giver gruppen anbefalinger, der kan rette op på økonomien.

'Som konsekvens af den her model er råderummet for skolerne blevet mindre, og hvis vi skal fortsætte ad den vej, er der brug for forskellige strukturtilpasninger, som jeg ikke kan komme nærmere ind på, for det er jo netop dem, man skal drøfte politisk i den kommende tid', siger Per B. Christensen.

Lærerne venter i spænding på den politiske behandling af rapporten, der vil indgå i den videre budgetbehandling.

'Der er ingen flothed nogen steder. Der er ikke de muligheder, der er anvist i Finansministeriets fremstilling. Deletimer og fleksibilitet - det eksisterer ikke', siger Knud V. Andreasen.

'Hverdagen for lærerne er presset. Der er kun penge til det allermest nødvendige, og det er vel almindeligt kendt, at når man skal køre på pumperne, så er det jo ikke så sjovt at gå på arbejde'.

Finansministeriet henviser til KL for en kommentar.

'Vi syntes, at Næstved-modellen så fornuftig ud', siger Jonatan Schloss, chef for Børne- og kulturkontoret i KL.

'Andre kommuner kunne så blive inspireret og ringe til Næstved. Men det er klart, at hvis den ikke virker længere, eller at der er opstået problemer, så må Næstved sige det til de kommuner, der ringer'. 'Set med det vi ved i dag, er der ingen tvivl om, at det havde været fint, hvis der havde stået i vores rapport, at kommunen står over for nogle nye problemstillinger, som den nu skal løse. Det havde gjort den mere informativ'.

Næstved-modellen er kun et af flere eksempler i 'Udfordringer og muligheder - den kommunale økonomi frem mod 2010' på, hvordan kommunerne kan skære i skolebudgetterne, der på grund af det stigende elevtal er en tikkende bombe under regeringens ønske om skattestop.

Skolevæsenet i Næstved havde før 1999 et budget, der lå over landsgennemsnittet. Nu ligger det under.

Vi syntes, at næstved-modellen så fornuftig ud