Kluntede børn kan hjælpes

Motorisk dårlige børn larmer, men ofte skal der ikke så meget til for at hjælpe dem

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er stor forskel på, hvor langt lærere vil strække sig for at hjælpe elever, der har uro i kroppen. Ofte skal der ellers ikke så meget til at hindre, at de baldrer ind i alting og helt umotiveret falder ned af stolen, men derimod sidder stille og koncentrerer sig.

Omkring 15 procent af alle danske børn har problemer med motorikken. Deres muskelbalance i kroppen er ikke god nok, og det kan give en støjende adfærd. Men det har mange lærere svært ved at forstå.

Ergoterapeut Betina Rasmussen og fysioterapeut Susanne Møller fra Amager Hospital bliver ofte mødt med skepsis, når de tager ud på skoler for at vejlede lærere om elever med voldsomme motoriske problemer. 'Børnene sidder uroligt, de rejser sig tit, og de går rundt i klassen. Undervejs falder de over skoletasker og kommer til at vælte ting. Børnene kræver lidt flere resurser, og det overvælder nogle lærere. De synes ikke, de har plads til børnene i klassen', siger afdelingsergoterapeut Betina Rasmussen.

Hun tilskriver det ikke ond vilje, men afmagt.

'En elev, der kræver ekstra opmærksomhed, kan virke enormt irriterende på læreren. Derfor vil hun være tilbøjelig til at bede om at få ham fjernet', siger Susanne Møller, der er afdelingsfysioterapeut. Hun mener, det handler om den måde, læreren møder barnet på.

'Hvis læreren er irriteret på barnet, skælder hun ham hele tiden ud, og så er det svært at komme videre. Men hvis hun har en professionel indgang til eleven, accepterer hun vores forklaring om, at barnet har en skade, som vi må afhjælpe. Og så er vi allerede kommet et godt stykke af vejen', siger Susanne Møller. Hun understreger, at hun møder flere og flere lærere, der er positivt indstillede. Men det er hendes indtryk, at lærere ikke er så gode til at snakke sammen om, hvad de kan stille op med de urolige børn.

Det er synd, for problemet bider sig selv i halen.

'Barnet opdager hurtigt, at det ikke fysisk kan de samme ting som de andre børn. Hvis han så også føler, at der ikke er plads til ham i klassen, begynder han at lave ballade, og så bliver læreren endnu mere frustreret og irriteret', fortæller Betina Rasmussen.

Simple løsninger i skolen

Uanset hvilket hjælpemiddel der skal til, oplever barnet det største ryk, når hans omgivelser begynder at ændre holdning til ham.

'Fra at være en irriterende elev, der gang på gang har fået besked om at sidde ordentligt, begynder han at få ros. Og så stiger hans selvtillid', siger Betina Rasmussen.

De fleste kan hjælpes ved at få ekstra motorisk træning i en periode. Men to procent af børnene har så store vanskeligheder, at der skal særlige løsninger til. Det er dem, Amager Hospital tager sig af.

'Når vi først har fundet ud af, hvorfor et barn har uro i kroppen, skal der ofte ret simple løsninger til i skolen. For eksempel nytter det ikke, at et uroligt barn sidder nede bagved, hvor det får mange indtryk fra klassekammeraterne. Barnet skal op foran i klassen', siger Betina Rasmussen.

Her skal barnet måske sidde på en pude med små kugler indeni. Kuglerne stimulerer kroppen til at spænde musklerne, og det betyder, at nogle børn pludselig kan koncentrere sig i 45 minutter ad gangen. For andre børn er kuglepuden knap så effektiv.

Men det kan være svært at forklare lærere, hvorfor en elev for eksempel skal klæde om for sig selv til idrætstimerne.

'Hvis en elev ikke vil deltage i gymnastik, opfatter læreren ham som en doven rad. Men han nægter måske at være med, fordi han opfatter lyde meget højere end normalt. Selv den mindste støj skratter og larmer i hans ører, så for ham er det som et mareridt at træde ind i et rungende omklædningsrum med højrøstede børn og brusende vand', fortæller Betina Rasmussen.

Et andet eksempel er de elever, der næsten ikke kan holde på en blyant, fordi de har problemer med deres finmotorik.

'De kan ikke nå at skrive et ord færdigt i diktat, før læreren siger det næste. Alligevel møder vi ofte modstand hos læreren, når vi foreslår, at eleven skal skrive på pc. Læreren mener åbenbart, at det vil være forkert at give en elev særbehandling. Men man kan ikke forlange, at eleven skal lære det faglige og øve sin finmotorik på én gang', siger Betina Rasmussen.

Henrik Stanek er freelancejournalist