Ren bogholderiteknik
Regeringen og KL har et skævt syn på mulighederne for besparelser i folkeskolen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Analysepapiret 'Udfordringer og muligheder - den kommunale økonomi frem mod 2010' indeholder talakrobatik, som ikke har noget at gøre med de faktiske forhold på skoleområdet. Grundlaget for regeringens og kommunernes forhandlinger er derfor misvisende.
I papiret står der, at nettoudgifterne på grundskoleområdet fra 1990 til 2000 er steget med 9,7 procent i faste priser. Der må derfor være mange penge at spare, er den underforståede konklusion. Men halvdelen af stigningen skyldes flytning af pensionsudgifter fra statskassen til det kommunale folkeskolebudget, og en pæn del af resten skyldes udgifter til it og til et stigende antal tosprogede elever, mener Danmarks Lærerforening.
'Det er bogholderiteknik, når det fremstilles, som om der har været en nettostigning på 0,9 procent om året på folkeskoleområdet. Finansministeriet og Kommunernes Landsforening indgik i 1993 en aftale om kommunalisering af lærernes pension. Det er baggrunden for taludviklingen. Eleverne har ikke fået flere timer, og vikardækningen er ikke blevet bedre', siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort.
I realiteten er der ingen overskudsresurser i folkeskolen.
'I første halvdel af 1990'erne sparede kommunerne voldsomt på folkeskolen', siger lærerformanden. 'Og gennem årtiet har man støt og roligt hævet klassekvotienten. De håndtag, som regeringen og kommunerne nu vil i gang med at dreje på, er altså allerede drejet i bund. Der lægges kort sagt op til en forringet kvalitet for eleverne'. Et argument for besparelser på skoleområdet er, at elevtallet stiger. Det afviser Anni Herfort:
'De flere elever skal have det samme, som de andre har fået. Der er stort set ingen stordriftsfordele tilbage. Præamblen i forhandlingerne er simpelthen forkert. Hvis de mener, der er et overforbrug, må de pege på, hvor det er'.
Regeringens udspil, en realvækst på 0,7 procent i 2003, er problematisk. 'Elevtallet stiger med to procent. Regner vi det med, sluger de stigende udgifter i folkeskolen næsten alt, hvad regeringen har afsat til hele det kommunale område. Det er urimeligt over for andre områder. Regeringen bliver derfor nødt til at afsætte flere midler eller at melde åbent ud, at eleverne skal have dårligere vilkår. Det sidste passer ikke til valgløfterne om kvalitet i skolen', siger Anni Herfort.
