Folkeskoleloven indeholder ikke krav til lokaliteterne. Ingen steder står der, at der skal være egnede lokaler til skolebrug. Utroligt, men sandt, sagde arkitekt Per Olsen, da han i sidste uge talte til en gruppe skoleledere og tillidsfolk på et møde, som Lærerforeningen holdt om skolebyggeri i Middelfart. Mødet var ét af fire regionale møder, som DLF holder for dem, der skal i gang med skolebyggeri.

'Selv på Færøerne har de noget stående om de lokaler, som undervisningen foregår i. Men herhjemme er det fjernet på grund af det evige slagsmål om økonomien mellem staten og kommunerne', sagde Per Olsen.

Han fortalte om en byggesags forløb, de byggetekniske udtryk, og hvordan skolens brugere kan få indflydelse.

En af konklusionerne var, at hvis man som bruger ønsker indflydelse på, hvordan den nye skole skal se ud, så skal man være vågen, allerede når man hører de første rygter om, at der skal bygges nyt. Ellers risikerer man først at blive inddraget, når farven på dørene skal besluttes.

En anden konklusion var, at man skal beskrive sin pædagogik. Hvad skal dette lokale bruges til, hvor mange skal opholde sig i det, hvilke funktioner har rummet? Det er nogle af de mange spørgsmål, man skal have svar på tidligt. Lærere og skoleledere skal kunne beskrive brugen og pædagogikken godt, så arkitekter og teknikere har et brugbart materiale at gå i gang på.

Hårde overflader giver dårlig lyd

'Brugerne kan stille krav i begyndelsen, komme med forslag og ideer, men når hovedprojektet går i gang, bør brugerne holde sig væk, for her koster det dyrt for kommunen, hvis brugerne blander sig', sagde Per Olsen.

Han anbefalede, at man bad arkitekterne om at udarbejde en papmodel, fordi den kan gøre det lettere at overskue. Det tager omkring to arbejdsdage at lave en papmodel, men den kan godt være pengene værd.

'Der er meget, der arbejder imod hinanden, når man bygger. For eksempel er glatte, hårde flader lette at rengøre, men til gengæld giver de dårlig lyd i lokalet. En hems er besværlig at gøre rent, men til gengæld holder børnene meget af det ekstra lille rum. Her må man forhandle', sagde Per Olsen.

Toilet til handicappede

Ingeniør Flemming Henriksen er bygningsinspektør i Korsør Kommune. Han fortalte, hvordan han byggesagsbehandler, og appellerede til, at man bruger sin sunde fornuft. Regler og anvisninger er én ting, men nogen skal tage beslutningerne i en byggesag, og den opgave har han i Korsør.

Mødedeltagerne havde mange spørgsmål. Nogle gik på handicaptoiletter. En skoleleder spurgte, om han skulle fyre en lærer, der blev handicappet, fordi skolen ikke havde et handicaptoilet?

'Du kan blive nødt til at forflytte hende, ligesom du kan blive nødt til at flytte en handicappet elev. Du kan selvfølgelig appellere til politikernes sunde fornuft, men jeg kan kun kræve dét, der står i byggereglementet', sagde Flemming Henriksen.

Enormt efterslæb på vedligeholdelse

Landets folkeskoler har et efterslæb på otte millioner kroner på vedligeholdelsen, fortalte konsulent Peter Blichfeldt på mødet om skolebyggeri.

'Og det er ikke bare et tal, vi slynger ud. Det er baseret på udregninger fra V og S Byggedata, der også beskriver, hvordan de regner beløbet ud'. Beregningerne bliver blandt andet brugt af teknikere til at kontrollere, om de tilbud, de får, er rimelige.

Ifølge udregningerne skal man afsætte 93 kroner per kvadratmeter plus moms på en skole i god stand. En skole i mellemgod stand koster 120 kroner per kvadratmeter at holde ved lige, og en skole i dårlig stand koster 210 kroner per kvadratmeter. Tallene dækker både udvendig og indvendig vedligeholdelse.

'På en skole bør man altså afsætte mellem 700.000 og 800.000 kroner om året til vedligeholdelse. Det er nok de færreste af jeres skoler, der gør det. Det går da også godt det første år og det andet år. Måske også det tredje år, men så nok heller ikke meget længere', sagde Peter Blichfeldt.

hela

Vil skære i vedligeholdelse

'Finansminister Thor Pedersen vil skære ned på den pulje, som kommunerne bruger til at bygge og renovere skoler for. Det kan blive en af de knaster, der får de økonomiske forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening og Finansministeriet til at bryde sammen', skrev folkeskolen.dk i sidste uge.

'Hvis finansministeren holder fast i, at anlægsrammen skal nedad, så tror jeg, at vi får et meget vanskeligt forhandlingsforløb', sagde formand for Kommunernes Landsforening, Ejgil W. Rasmussen (Venstre).

'Vi appellerer til, at den anlægspulje, der gælder i år, skal øges i 2003, men finansministeren vil reducere i den. Det er uholdbart med de ønsker og krav, der er rundt omkring. Til næste år vil der være 10.000 flere elever'.

Læs mere på www.folkeskolen.dk