Ekstra pres på folkeskolen

Flere katedertimer og flere børn i klasserne er et sandsynligt resultat af forhandlingerne om kommunernes bloktilskud

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fire milliarder kroner. Så stor er afstanden mellem Finansministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) efter det første møde om næste års bloktilskud til kommunerne. 'Så langt har vi aldrig været fra hinanden før', siger næstformand i KL, Anker Boye (Socialdemokratiet), der var formand under SR-regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre).

'Finansministeren er så presset af regeringens skattestop, at han ikke kan røre sig'.

Ellers holder chefforhandlerne - foruden Anker Boye, KL-formand Ejgil Rasmussen (Venstre), finansminister Thor Pedersen (Venstre) og sundhedsminister Lars Lykke Rasmssen - kortene tæt ind til kroppen.

Men signalerne har de sidste mange uger været tydelige nok. Skattestoppet skal holdes, og derfor kan kommunerne se frem til en meget stram økonomi de næste år.

Det kommer især skoleområdet til at mærke, for alene det stigende elevtal er en tikkende bombe under skattestoppet.

KL har da også meldt massivt ud, at kommunerne bør sætte sparefokus på netop folkeskolen. Det skete senest i en kommentar af Ejgil Rasmussen i dagbladet Politiken den 23. marts.

Budskabet er, at lærerne skal bruge mere tid på undervisning; børnene skal begynde tidligere i skolen, og pædagoger skal følge med dem ind i skolen; centralt skal der gøre op med de 'stive regler, KL og Danmarks Lærerforening har udarbejdet for folkeskolens arbejdsliv'; klassen skal afløses af holddannelser, 'hvor man i nogle undervisningssituationer har mange elever per lærer og i andre få'.

Der skal med andre ord spares, men finansministeren sidder samtidig i ledelsen for det parti, der vandt valget på blandt andet at give vælgerne løfter om flere timer i matematik og dansk, tidssvarende undervisningsmidler og pc'er til alle elever i 7. klasse.

Er regeringen indstillet på at give penge til en forbedring af skolen?

'Vi er indstillet på at drøfte de elementer, der ligger i regeringens tipunktsplan, og regeringens udgangspunkt er, at de bliver finansieret inden for de eksisterende økonomiske rammer', siger Thor Pedersen.

Undervisningsministeren har meldt ud, at der bliver flere timer til eleverne. Er du parat til at stille økonomi til rådighed, så kommunerne kan realisere det ønske?

'Jeg vil ikke gå i detaljer om, hvordan tipunktsplanen skal udmøntes. Det er præcis det, vi skal forhandle med Kommunerens Landsforening om'.

I regeringsgrundlaget står der, at der skal være en pc til alle elever i 7. klasse. Er de med i forhandlingerne nu?

'Ja, rådighed over pc'er er et af de elementer, vi arbejder med. Men det er et spørgsmål om indfasningsprofilen, altså den dækningsgrad, der i øvrigt er i det nuværende kommunale system'.

Er pc'erne på forhandlingsbordet nu?

'Regeringen arbejder med det, og den form, det engang ender med, må vi præsentere for kommunerne'.

I øjeblikket arbejder embedsmænd fra Finansministeriet og KL på at strikke et forhandlingsoplæg sammen. I bedste fald kan Ejgil Rasmussen og Thor Pedersen skrive under på næste møde den 7. juni. Derefter kan der gå lang tid, før beslutningerne bliver ført ud i livet.

'Noget vedtager vi, så det gælder i 2003, og noget skal indfases over en periode - måske hele tipunktsprogrammet. Der er jo ikke sat dato på, hvornår de forskellige elementer skal implementeres', fortæller finansministeren.