Journalister, kamerafolk og fotografer skubbede til hinanden for at komme frem, men det var børnene, der sad forrest. Det var dem, der havde brugt tre intense dage på at udarbejde et dokument, der skal repræsentere alle børns stemme de næste ti år. Tirsdag den 7. maj var der afslutningsceremoni ved FN's Børnetopmøde i New York.

Med besøg af prominente gæster som Nelson Mandela og FN's førstedame Nane Annan var presseopbuddet og det deraf følgende kaos stort. På talerstolen stod en mand, der for længst havde passeret ungdommen, og gentog sig selv. I en halv time skiftede han mellem tre sætninger, som ingen syntes at forstå. 'Sæt jer venligst ned', 'vi begynder om få minutter' og 'ingen fotografering med blitz'. Folk blev ved at tumle rundt mellem hinanden, showet blev igen og igen udsat, og fotografernes store lamper blinkede i et væk.

Men børnene var ligeglade. Da showet gik i gang, så de kun hinanden og hyldede hinanden. Den danske børnedelegat Ditte Maria Høg Molin på 17 år sagde bagefter, at det var det, det hele handlede om.

'Det kan godt være, der var kaos, men vi fik vist vores optimisme, engagement, energi og forskelligheder. Det afspejlede præcist de tre dage, vi havde arbejdet sammen'.

Hun vurderer børneforummet som lettere forvirrende og uorganiseret, og alligevel var der en følelse af optimisme. Slutdokumentet 'A World Fit for Us' stod alle sammen om, og det var hun godt tilfreds med.

'Det var ret godt ud fra det synspunkt, at det repræsenterede alle børn i verden. I forhold til Danmark er det måske banalt at kræve mad og uddannelse til alle, men modsat de voksne var vi ikke i tvivl om, hvad der skulle stå. Alle stod hundrede procent bag. Vi fik også understreget, at børn ikke er udgifter og kilder til problemerne, men resurser, der skal udnyttes og inddrages i løsningerne', siger hun.

Mere børnedemokrati

Netop inddragelsen af børn i samfundet og især i skolen var Ditte Maria Høg Molins mærkesag i New York. Hun valgte at deltage i den gruppe, der diskuterede deltagelse, selv om uddannelsesgruppen måske havde været mere oplagt.

'Jeg tror, det var lettere at komme igennem med mine ideer om uddannelse og deltagelse i skolen i den gruppe. Uddannelsesgruppen fokuserede meget på læseplaner og lignende. Jeg ville nok have svært ved at diskutere mine synspunkter i forhold til uddannelse med en fra Uganda', siger hun.

Det var meningen, at alle grupperne skulle gennem tre punkter. De skulle identificere problemerne og komme med målsætninger og metoder. Men det tog lang tid, før de kom i gang. 'De voksne, der stod for arrangementet, var ret forvirrede - og det forvirrede os. Vi var flere hundrede børn, vi havde kun halvanden dag til at udarbejde vores dokument, og vi skulle sidde på gulvet. Da vi endelig kom til selve diskussionen, skulle vi blandt andet lave en øvelse med at tælle os i fællesskab. Det var selvfølgelig en meget god illustration, men engagementet dalede, fordi vi havde ventet på at komme i gang, og så skulle vi ikke rigtigt i gang alligevel'.

Men til sidst kom de i gang, og Ditte Maria Høg Molin fik mulighed for at lægge sine ideer på bordet.

'Vi var enige om problemet. Nemlig at de voksne ikke er særlig gode til at lytte til børn. Vi ville gerne have børnene involveret i de nationale handlingsplaner for børnerettigheder. Det var hovedønsket. Eventuelt bare som observatører og idebanker i første omgang. Jeg ville også gerne have gjort samfundsfag obligatorisk i skolen. Det er et godt redskab. Det er svært at tage del i samfundet, hvis man ikke kan gennemskue systemerne. Jeg tror, det er grunden til, at mange børn og unge giver op på forhånd. Det skyldes ikke mangel på interesse', slår hun fast.

Forskelle og ligheder

Deltagerne i gruppen kunne i det hele taget enes om det meste. Alligevel var der forskelle.

'Jeg ville jo have, at alt det her skulle foregå i skolen. Andre sagde, at i deres lande havde alle ikke mulighed for at gå i skole. Der kunne man virkelig mærke skellene', fortæller hun.

På andre punkter var Ditte Maria Høg Molin overrasket over, hvor ens børn tænker på trods af de store forskelle.

'En pige fra Zimbabwe, hvor de kæmper mod fattigdom, sult og aids, syntes også, at børns deltagelse var det vigtigste. Fordi børn skal gøres ansvarlige for deres fremtid og på den måde være med til at afhjælpe problemerne. Det gjorde stort indtryk på mig, at hun i den situation havde de samme synspunkter som mig'.

Den danske børnedelegat glædede sig over, at hele mødet var præget af optimisme. Selv når det var svære spørgsmål, der blev diskuteret.

'Flere af deltagernes lande var faktisk i krig med hinanden. Alligevel var der en tro på, at det kunne lade sig gøre at skabe 'en verden, der passer til os'', siger hun.

Til gengæld var Ditte Maria Høg Molin skuffet over, at der ikke var nogen erfaringsudveksling.

'Tidspresset gjorde, at det var svært at nå at dele de erfaringer, folk havde gjort sig. Vi fik slet ikke udnyttet, at vi kom fra så forskellige steder. Vi burde have trukket på hinandens forskelligheder og baggrund', mener hun.

Huskede at være børn

Selv om børnedeltagerne gik meget op i at blive hørt og have indflydelse, var de også bevidste om deres alder.

'Vi talte meget om, at vi skulle huske at være børn, selvom vi var en del af en officiel delegation. Vi var jo med, fordi vi er børn. Det skulle vi være bevidste om i diskussionerne. Og så skal vi også huske, at de voksne er en stor del af processen. Når jeg for eksempel siger, at børn skal have mere indflydelse på deres uddannelse, mener jeg jo ikke, at vi selv skal stå for det hele', forklarer Ditte Maria Høg Molin.

Hun synes, at FN har levet godt op til målsætningerne om at lave et topmøde både om og med børn.

'Børnene fik tre minutter på talerstolen ved generalforsamlingen ligesom de voksne, og i øvrigt fik børnene ofte førsteret til at stille spørgsmål og kommentere ved paneldebatterne. Her var statslederne i direkte dialog med børnene, og det var et stort plus. Jeg føler helt sikkert, at vi blev hørt, og der blev sendt et fedt signal om, at der skal lyttes mere til børn - os, der skal leve i den fremtid, der bliver skabt'.

Børneforum

På børneforummet ved FN's særlige samling om børn i New York var deltagerne delt ind i syv grupper: Fattigdom, krig, hiv/aids, uddannelse, diskrimination/ vold/udnyttelse, sundhed og deltagelse.

Hver gruppe fik et par linjer i børnenes slutdokument 'A World Fit for Us' - 'En verden, der passer til os', der blev fremlagt for FN's generalforsamling.

Danske Ditte Maria Høg Molins gruppe om deltagelse fik blandt andet disse ord med: 'Børn skal aktivt involveres i beslutninger på alle niveauer og i planlægning, implementering, overvågning og evaluering af alle forhold, der har med børnerettigheder at gøre'.

Man kan læse hele dokumentet på www.unicef.org. Klik på 'special session on children'.