Uro, arbejde og drysseri

Eleverne i Leise Karlsens klasser er både udisciplinerede og engagerede

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fem elever står og stritter i underlige stillinger på bordene i værkstedet, mens resten af klassen laver tegninger af dem. Der er croquis-tegning i 1.v på Østrigsgade Skole.

Leise Karlsen har forinden forberedt eleverne på opgaven. Først croquis-tegning, og bagefter skal de tegne udstoppede fugle. Leise Karlsen fortalte om programmet for billedkunsttimerne - altså lige efter at hun havde fået ro i klassen og havde fundet den sidste elev, der havde glemt at komme op efter frikvarteret.

Eleverne har prøvet at tegne croquis før. Bevæbnet med viskelæder og blyant går de op til værkstedet og går i gang. Men det er svært at koncentrere sig, og nogle ender med at strege deres tegninger ud, fordi de ikke er tilfredse. Leise Karlsen kommer rundt med nyt papir og en opfordring til at prøve igen. I alt har eleverne to minutter til hver tegning.

Klassen er delt op i grupper, og i en af dem opstår der et mindre slagsmål om et viskelæder. Da konflikten er klaret, får Leise Karlsen travlt med at dele papir ud, opmuntre, få grupperne til at arbejde koncentreret og hjælpe nogle af figurerne til at blive i den stilling, de har valgt at stå i.

Dryssetid om morgenen

Onsdagen begyndte med en dobbeltlektion i matematik i 2.v. Klokken fem minutter over otte var der mødt fire elever. Flere kom dryssende med en halvspist mad i hånden. Hyggesnak. Tyve minutter over otte var tolv af i alt tretten elever mødt. Matematiklektionen gik stille i gang.

Leise Karlsen og hendes kollega har besluttet, at det er vigtigst, at eleverne har fået noget at spise, når lektionen begynder. Derfor er det første kvarter om morgenen dryssetid.

Hovedregning. Størstedelen af eleverne rækker ivrigt fingeren op, fortæller resultatet, og hvordan de nåede frem til det. To til tre elever deltager stort set ikke, men de er stille.

En dreng bliver et par gange bedt om at lægge nogle kort væk. En anden får flere gange at vide, at han ikke må forstyrre.

Efter mange subtraktionsstykker deler Leise Karlsen eleverne op i grupper, der hver skal øve en tabel. Bagefter skal grupperne fremføre deres tabel for de andre. Gerne i kor.

Undervejs breder uroen i klassen sig. Leise Karlsen må hæve stemmen for at få ro.

Dobbeltlektionen slutter med forskelligt arbejde i grupper. To elever ved computeren, en større gruppe, der øver sig i at give det rigtige beløb tilbage, når de har handlet hos købmanden, og et par grupper, der arbejder med regnebogen.

Leise Karlsen må rundt til grupperne mange gange for at hjælpe, få ro, sætte eleverne i gang med en anden opgave og få dem til at lægge unødvendige ting ned i tasken.

Udo Galadrim er uddannet socialpædagog og arbejdsmarkedskonsulent. Desuden har han en fortid som leder af to Røde Kors-centre. For et år siden startede han sit eget firma, hvor han som privat konsulent tilbyder pædagogisk ekspertise om vanskelige børn og unge, ligesom han arbejder med at observere lærere og give dem feedback på deres undervisning. Ikke det faglige indhold i undervisningen, men lærerens brug af kropssprog, lærerens overblik, rumforståelse og opmærksomhed samt løsning af konflikter i klassen.

Folkeskolen har hyret Udo Galadrim til at observere en ung lærer og give hende feedback for at kunne beskrive arbejdsformen. Folkeskolen fandt frem til Leise Karlsen, der gerne ville modtage feedback.

Han fulgte Leise Karlsen i tre lektioner og gav derefter feedback i en times tid. Folkeskolen var med på sidelinjen.

hela

Læs mere på Udo Galadrims hjemmeside www.dysop.dk