Blog
0   6

Hvilke øjeblikke former et liv? Fågeln i mig flyger vart den vill

Abonner på nyt om Litteratur, lærdom og læreruddannelse i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Der er håb om, at man altid kan møde et menneske, en lærer, en doktor, en nabo en ven, der kan give det skub og den hånd i ryggen, der er brug for, når det næsten altid er op ad bakke i livet. Bogen er svensk. Den er fremragende til brug i danskundervisningen. Der kan være fokus på nabosprog, men det er mere oplagt at have fokus på den helt almene medmenneskelighed der er brug for i ethvert menneskes liv.

Hvilke øjeblikke former et liv? Fågeln i mig flyger vart den vill

Jag kommer at dö. Precis som mamma. Jag kommer at dö om jag stannar här!

Det er Berta, hovedpersonen i den svenske prisbelønnede børnebog Fågeln i mig flyger vart den vill der tænker sådan.  ”Fågeln i mig flyger vart den vill”  er inspireret af kunstneren Berta Hanssons (1910 – 1994) liv, kunst, breve og dagbogsoptegnelser. Det er en identitetsfortælling, der har afsæt i ”den virkelige verden”.

Bogen er en billedfortælling, hvor billederne er i akvarel, gouache, stregtegning og collage. De viser det miljø, hvor Berta vokser op: Et lille landbrug langt ude i Nordsverige. Her er en tuberkuloseramt mor, en arbejdsom far og tre søskende, der alle arbejder med på gårdens drift. Berta går i skole, men hun kan allerbedst lide at tegne.

Artiklen fortsætter under banneret

Hur ser saker ut?

Egentligen?

Jeg brukar fundera på det.

Sådan lyder den korte tekst på et opslag i bogen. Det foregående opslag viste magisteren i skoleklassen, der har givet eleverne besked om at tegne gulerødder. De har fået et stykke papir, hvorpå der er en gulerod i stiplet for-tegning. En ”Snurresnup”-agtig gulerod, der aldrig har set svensk jord. Berta spørger: Vära morötter ser inte all sut så där. Får jeg rita av en hemma istället. Det får hun ikke lov til. Men hun tegner alligevel, som hun vil. Berta er en iagttager af verden, hun ser med sit eget blik og lader sig ikke nøje med den version, som omverdenen vil, at hun skal se.

Morötterne, gulerødderne, hjemme på gården er levende, krogede, forskellige. Berta tegner den verden, hun ser. Det gør hun også, da hun for længst er flyttet hjemmefra sognet, er blevet lærer(inde) og har fundet sit eget formsprog, når hun tegner de børn, hun underviser.

Hvordan finder Berta en vej væk fra husmoderrollen på husmandsstedet? Hun ved, at man ikke kan blive kunstner: Särskilt inte om man är flicka. Det vet jeg att pappa tycker.

Der sker to ting i Bertas liv, der er afgørende for hendes livsvalg. Tidligt i barndommen bor hun i en periode hos sin morbror Johan, mens moderen er på sanatoriet. Johan er bonde, men han kan også lave billeder og snedkerere violiner. Han giver Berta en reproduktion af Michelangelos billede fra Det Sixtinske Kapel. Billedet, hvor Gud skaber Adam. Det billede er afgørende for Bertas liv. Hun ser på hænderne, der næsten rører hinanden. Næsten. Sådan ser hun også sig selv og moderen efter moderens død. Her er et billede af de to på en Michelangelo-sky. De ligger tæt, de rører næsten hinanden. Johan har vist Berta, at der er kunst, musik og andet og mere i verden end hårdt fysisk arbejde. Der er kunst, der næsten kan få mennesker til at røre hinanden. Senere, mens moderen ligger syg derhjemme, er doktoren på besøg for at se til moderen. Han ser Bertas tegninger og: Doktoren tittar noga på allt och säger fina saker, store ord om mig.

Berta lister i nattens mørke hen til doktorens hus for at kigge ind ad vinduerne. Her inde i doktorboligen findes der kunst på væggene. Hun ser det. Da Berta fortæller faderen, at doktoren mener, at hun ”burde utbilda” efter eksamen, så siger han det kort: Doktorn vet vem som är frisk og vem som är sjuk, men vad min dotter skal gära med sit liv – det vet han inget om. Så er dommen afsagt, men efter drømmesynet, hvor Berta ser sig selv og moderen på en Michelangelo-sky-dyne, så tager Berta selv affære. Hun sætter sig med en bog, lader ærtesuppe være ærtesuppe og selv om alt brænder på for hende og samme suppe, så bliver hun siddende. Det får faderen til at gentænke sin ”uddannelsesplan” for Berta. Faderen ser gammel ud, tænker Berta, og så siger han: Jag har pratat med doktorn. Och det är ingen dum idé att du fär iväg. Vi skal nok klare oss här. Der bliv ändå ingen husmor av dig.

Det er mødet med de to mennesker udefra: Johan og doktoren, der bliver afgørende for Bertas mod til at søge noget andet og mere end flæskesuppen og husmorskolen.

I den norske tv-dokumentar-serie Datoen spørger voice-over- stemmen retorisk: Hvilke øjeblikke er det, der former et liv? Og svaret kommer senere: Det er strømmen af øjeblikke, der bliver et liv. Ja, men det er det enkelte menneske, der definerer, hvad der sker med os. Det er fortolkningen af øjeblikket, der skaber et liv. Berta samlede øjeblikkene og tog sit valg. Hun havde ikke klaret det uden hjælp. Det er det vigtige udsagn i hendes livshistorie: ”Mennesker trenger mennesker”.

Der er håb i denne bog. Der er håb om, at man altid kan møde et menneske, en lærer, en doktor, en nabo en ven, der kan give det skub og den hånd i ryggen, der er brug for, når det næsten altid er op ad bakke i livet. Bogen er svensk. Den er fremragende til brug i danskundervisningen. Der kan være fokus på nabosprog, men det er mere oplagt at have fokus på den helt almene medmenneskelighed der er brug for i ethvert menneskes liv.

Lundberg, Sara: Fågeln i mig flyger vart den vill, Mirando 2017


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.258 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
358 andre er allerede tilmeldt