Debat

Et svar til Rasmus Høiby

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det morer mig altid, når en læserbrevsskriver bebrejder Folkeskolen, at den 'spilder plads' på andre meninger end brevskriverens egen &¡133; og derpå giver sig i kast med at lægge ord i munden på den, han er uenig med. Det hører med til denne genre at påstå, at brevskriveren er fejlciteret, og at den formastelige i øvrigt ikke aner, hvad han snakker om.

Rasmus Høiby leverede en klassiker af slagsen i nummer 21, da han lod sin fortørnelse gå ud over min Bagsmæk 'Alene og forladt' i nummer 19.

Mine citater af hans udtalelser til Folkeskolen var, naturligvis, ordrette. Da han i flere måneder ikke havde anfægtet gengivelsen af sine udsagn til bladets reporter, måtte jeg gå ud fra, at han havde sagt det, han var citeret for.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Nu er jeg glad for at erfare, at han alligevel ikke havde udtrykt sig så ynkeligt. Til gengæld kan jeg berolige ham med, at jeg har arbejdet flere år for den danske folkeskole, end han har leveår, og faktisk kender den ganske godt.

Niels Holst

Jystrup Midtsjælland

Powered by Labrador CMS