I Folkeskolen nummer 19 var det velgørende at læse rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt udtale, at flere dansktimer i henhold til en undersøgelse ikke har effekt på elevernes faglige færdigheder.

Alt for længe har det været overset, at eleverne i skrift og tale bruger det danske sprog til at tilegne sig viden og udtrykke sig om den, når de arbejder med stof fra de andre fag - hvis altså der er en tidsmæssig ramme til det. Med en time om ugen får et fag som historie ringe mulighed for at udfolde sin faglighed og øver ringe tiltrækning på kvalificerede lærere.

I 3.-5. klasse inddrages sådanne fag derfor ofte i den pulje, som dansk- eller matematiklæreren påtager sig.

Timen supplerer kun rammen om de tværfaglige projekter, hvor dansklæreren spiller bolden det meste af tiden. Også hvis faget har sin egen lærer.

Vi har meget længe stået og trippet i et vadested mellem fortidens fagopdelte undervisning og en tværfaglig organisering, der endnu ikke har fundet sin endelige form. Ofrene er fagligheden i fåtimerfagene - de praktisk-musiske og orienteringsfagene, der alle ville kunne medvirke til at styrke danskfærdighederne via deres egen kvalificerede faglighed.

Vi vil have selvstyrende

team med få lærere. Og vi vil styrke fagligheden.

Og vi hører, at tilgangen til naturvidenskab eller en uddannelse som professionel musiker er utilfredsstillende lav, angiveligt fordi eleverne ikke i grundskolen møder lærere med den smittende begejstring, der udspringer af at kunne sit fag.

Teamprincippet må revurderes, så det på naturlig måde garanterer, at alle fag dækkes af kvalificerede og engagerede lærere, der får en andel af timetallet, der indebærer ligeværdigt medejerskab og medansvar for det tværfaglige samarbejde, hvor eleverne hele vejen rundt om det faglige kompas får en lødig og kreativ substans at øve det danske sprog på.

Ove Steen Smidt

København