Debat

Ja eller nej - eller ja

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Godt at der nu bliver en ekstraordinær kongres, som kan gøre status over overenskomst-forløbet. Dels omkring DLF-formandens spegede spil: Sagde Anni Herfort ja eller nej - eller ja?

Dels det uacceptable i, at vore forhandlere samt hovedstyrelses-flertallet ikke følger kongressens beslutning om, at en ny arbejdstidsaftale kan træde i kraft per 1. august 2004. I stedet skulle disse forhandlinger så atter engang fedtes ind i både løn- og specielle krav-forhandlinger i 2005. Nej, disse forhandlinger bør fremover føres separat, så urafstemningskrydset ikke ender i det sædvanlige bunkebryllup med både to og tre forhandlingstemaer til afstemning under ét.

Derfor er det - konfliktret eller ej - det helt rigtige tidspunkt at tage arbejdstidsforhandlingerne i 2003-2004 - og i høj grad på tide! Der er altså andre reaktioner end såkaldte lovlige strejker, som jo alligevel ikke batter noget, da ministeren blot truer med at gribe ind med et diktat efter nogle ugers strejke/lockout.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Redaktøren skrev i Folkeskolens leder i nummer 33/2001: 'Ud fra enhver betragtning er det for farligt at vente til 2004, hvor aftalen skal genforhandles. -th'. Aftalen blev så opsagt i oktober ved kongresbeslutning.

Anni Herfort siger, at hun ikke har brudt kongressens krav. Men det ser da klart sådan ud.

Et par nærliggende spørgsmål at stille vore politikere (og jurister) i DLF er: Kan formanden under overenskomstforhandlinger tilsidesætte en kongresbeslutning?

Kan et hovedstyrelsesflertal?

Lad os denne gang stå stærke og enige sammen om, at der skal forhandles en ny og god arbejdstidsaftale på plads til 1. august 2004. Enighed gør stærk.

Kristian Svendsen

Værløse