Debat

Vurder selv

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I et generelt svar i sidste uge på de mange henvendelser fra skoler og enkelt medlemmer skriver formanden: 'Først vil jeg understrege, at jeg ikke har sagt ja til det specielle resultat. Jeg - og en enig hovedstyrelse - sagde nej til det samlede resultat, herunder det specielle'. Jeg har meget svært ved at acceptere denne udlægning af overenskomstforløbet. Anni Herfort har aldrig tidligere lagt skjul på, at de specielle forhandlinger foregik i Forligsinstitutionen, men uden deltagelse af en forligsmand, at hun var tilfreds med procesplanen for arbejdstidsforhandlingerne (når nu vi ikke kunne få konfliktret), og at det var tilfredsstillende, at vi overhovedet havde fået noget til 93-gruppen. Forhandlingsprotokollen er på arbejdstagersiden underskrevet af Lærernes Centralorganisations sekretariatschef. Da vi anbefalede medlemmerne at stemme nej til Overenskomst 02, var det ud fra en helhedsvurdering, men formandens kritik gik primært på forlodsfinansieringen. Genlæs eventuelt hovedstyrelsesmedlemmernes argumenter for at stemme nej i urafstemningsnummeret og vurder selv!

Vibeke Lynge

medlem af DLF's hovedstyrelse

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler