Deprimerende læsning

Såvel regeringens som Socialdemokratiets forslag til lovændringer er ren ideologi og Christiansborg-politik, siger forsker

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Politikerne bruger folkeskolen som en ideologisk slagmark. De interesserer sig ikke synderligt for at forbedre kvaliteten i skolen, selv om de påstår det modsatte.

Det har den skolepolitiske debat, der er kommet efter regeringsskiftet, afsløret, siger Per Fibæk Laursen, der er lektor ved Institut for Pædagogik på Københavns Universitet og medlem af Det Radikale Venstre.

'Det er deprimerende at læse Ulla Tørnæs' tipunktsprogram, og det samme gælder for så vidt også Socialdemokratiets 12-punkts-program', uddyber han.

'Debatten og de to udspil er utroligt præget af forsøg på at lave ideologiske Christiansborg-markeringer'.

'Det virker overhovedet ikke, som om politikerne har et reelt ønske om at forbedre kvaliteten i folkeskolen'.

Adskillige undersøgelser fra ind- og udland viser nemlig, at flere timer i dansk og matematik, tidligere sprogindlæring og holddeling ikke giver garanti for en højere kvalitet.

Tvetydige undersøgelser

Det er undersøgt en del gange, om flere timer forbedrer elevernes udbytte, og resultatet af de undersøgelser er bestemt ikke entydige.

'Der er undersøgelser, der viser, at det måske er en god ide med flere timer, men der er også undersøgelser, der viser, at der ikke er nogen særlig klar sammenhæng mellem timetallet og elevernes udbytte'.

'Der er heller ikke en klar sammenhæng imellem elevernes sprogindlæring og det, at man begynder at lære engelsk et år tidligere'.

'Og Ulla Tørnæs vil meget gerne have holddeling - eller hvis man skal være mere åben og ærlig, så noget mere niveaudeling tidligere. Også her tyder undersøgelser på, at det ikke er nogen særlig central kvalitetsfaktor'.

'De fordele, man eventuelt kan hente ved at foretage niveaudeling, er små og tvivlsomme'.

'Det er det, der får mig til at sige, at det er frustrerende, at politikerne interesserer sig mere for at komme med ideologisk prægede udmeldinger - og eventuelt få gennemført lovændringer på det grundlag - end for, hvad det faktisk er for forhold, der fremmer en god kvalitet af undervisningen i skolen'.

Som et 'grotesk' eksempel på usaglige udmeldinger nævner Per Fibæk Laursen Dansk Folkepartis ønske om at få tre timer med rytmik og bevægelse på skoleskemaet.

'Selv om det måske er et outreret eksempel, så illustrerer det meget godt politikernes tendens til at ride personlige kæpheste og komme med tilfældige ideologisk prægede markeringer'.

Andre faktorer er afgørende

Undersøgelserne af, om flere timer i fagene gavner eleverne, giver samlet set et tvetydigt billede. Det er interessant, set med forskerøjne. 'Når der ikke er en særlig tydelig sammenhæng mellem antallet af timer og elevernes udbytte, skyldes det, at det er andre, bagvedliggende kvalitetsfaktorer i undervisningen, som er bestemmende for, hvor meget eleverne får ud af lektionen', siger Per Fibæk Laursen.

'Forstået på den måde, at hvis eleverne får flere timer med god undervisning, så lærer de selvfølgelig mere'.

'Men hvis eleverne får flere timer med dårlig undervisning, så lærer de stort set ikke mere, end de kunne gøre med færre timer'.

'Så det peger på, at det er nogle andre faktorer end dem, politikerne fokuserer på, der er afgørende'.

Per Fibæk Laursen minder om, at nogle af disse bagvedliggende kvalitetsfaktorer blev identificeret i Pisa-undersøgelsen: Lærerne skal have en solid faglig uddannelse i det, de underviser i; der skal være et velvalgt og velstruktureret indhold i undervisningen; der skal være et godt forhold mellem lærer og elev; og der skal være et godt arbejdsklima i klassen. 'Det er faktorer af den type, der betinger den egentlige kvalitet', fastslår Per Fibæk Laursen, der har gennemtrawlet især amerikansk forskning i, hvad det egentligt, er, der giver en god kvalitet i undervisningen.

Politikere går fejl i byen

'Amerikansk forskning peger ret entydigt i samme retning - altså, lærerne skal være solidt uddannet, så de er i stand til at lave en velstruktureret og godt ledet undervisning. Det er det, der giver kvalitet'.

Politikerne rammer forbi målet?

'Ja, de rammer forbi målet, fordi de sigter på nogle irrelevante faktorer, som ikke hænger sammen med kvaliteten'.

'Og det kan undre mig, at politikere er så skråsikre på, at netop de ved, hvad der skal til. Hvor skulle de vide det fra?'

'Jeg efterlyser større ydmyghed hos politikere, hvor de interesserer sig meget mere for, hvad lærere og pædagogiske forskere ved om, hvad der er god kvalitet i undervisningen'.

'De udspil, der kommer her, viser rent ud sagt, at politikerne ikke ved meget om det'.

Det er selvfølgelig værdifuldt, at politikere interesserer sig for skolen. Og også fint, at de kritiserer, hvis de synes, at der er noget, der ikke er godt, understreger Per Fibæk Laursen. 'Men politikerne skulle forholder sig mere åbent og nysgerrigt og diskuterende. I stedet for at foretage lovændringer skulle de hellere satse mere på at gå ind i udviklingsarbejder og engagere sig i det'.

Han fremhæver F2000 som et eksempel på et frugtbart projekt.

'Det var båret af en fælles indsats fra læreres og politikeres side med en åben dagsorden, der havde til formål at forbedre kvaliteten i skolen'.

'Sådan noget er af langt større betydning end de lovændringer, man pønser på for tiden'.

I stedet for at profilere sig ideologisk og politisk skulle politikerne hellere være saglige?

'Ja, det kan man godt sige. Og åbne og søgende. Den måde, de forholder sig til folkeskolen på, er jo udtryk for, at de ikke respekterer lærernes professionalisme'.Politikere overvurderer egen indsigt

'Sådan forholder de sig ikke til sundhedsvæsenet, for eksempel. Selvfølgelig har de også krav og planer og kritik dér, men det går på ydre ting, som at ventelisterne skal væk og så videre'.

'De blander sig ikke i selve sundhedsvæsenets interne arbejde. De blander sig ikke i, hvordan arbejdet på hospitalsafdelinger skal tilrettelægges, og hvilke former for behandling der skal gives til patienterne'.

'Dér forholder de sig ydmygt og respekterer, at det er fagfolk, der har indsigten. Det skulle de i højere grad også gøre inden for skoleområdet'.

'Politikerne overvurderer deres egen indsigt på skoleområdet, mener jeg'.

De ved, at de ikke har forstand på kirurgi, men eftersom de alle har gået i skole, mener de, at de har forstand på undervisning?

'De fleste af dem har sikkert også været indlagt på et hospital, men det får dem jo ikke til at synes, at de har mere forstand end læger på, hvordan patienter skal behandles'.

Som kulturbærende institution er skolen mere interessant politisk og ideologisk end sygehuset?

'Ja, og jeg respekterer også, at politikere nok i lidt højere grad må blande sig i, hvad der sker inde i skolen end inde i sygehuset'.

'Men i dag går de ned i nogle detaljer, som for det første ikke egner sig til politisk beslutning, og som for det andet også er vilkårlige i forhold til det, de angiveligt er ude efter, nemlig at forbedre kvaliteten'.

'Det er det, der giver en den lidt ubehagelige mistanke om, at politikerne i virkeligheden ikke er synderligt optaget af folkeskolens kvalitet'.

'De er optaget af at have en skole med det ideologiske og politiske præg, som de selv er tilhængere af'.

Fokus på 10 skridt

Folkeskolen stiller i disse uger skarpt på regeringens lovændringsprogram '10 skridt mod en bedre folkeskole'. De første artikler blev bragt i nummer 17, 19 og 21. Serien er hermed afsluttet. '10 skridt' kan læses i nummer 16 og Socialdemokratiets 12-punkts-program i nummer 17.

Hvis eleverne får flere timer med dårlig undervisning, så lærer de stort set ikke mere, end de kunne gøre med færre timer, siger Per Fibæk Laursen

De udspil, der kommer her, viser rent ud sagt, at politikererne ikke ved ret meget om, hvad der giver god kvalitet

Powered by Labrador CMS