I en historisk gunstig situation for lærerne at forhandle løn i får vi trukket noget ned over hovedet, der ligner reallønsnedgang over tre år, mere forlodsfinansiering af Ny Løn, en pensionskatastrofe for 93-gruppen (egenhændigt forhandlet på plads af formanden) samt mulighed for, at den forhadte arbejdstidsaftale forlænges.

KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) eller ej. Kun en dårlig foreningsledelse og en formand ude af trit med sine medlemmer kan lade sådan noget møg passere. Og så var formanden oven i købet parat til at acceptere et resultat, der var endnu ringere!

Det er beskæmmende at se den passivitet, som et flertal i vores hovedstyrelse har udvist i dette forløb. Når vi alligevel fik rokket ved KTO-kolossen og fik manifesteret et nej til Ny Løn, der kunne høres langt ind i Kommunernes Landsforening, skyldes det ene og alene et utrætteligt arbejde fra blandt andre Anders Bondo Christensen og Niels Christian Sauer. Folk, der har forstået at spille sammen med medlemmerne.

Nu må vi forlange, at magten flyttes derhen, hvor energien, viljen og styrken i foreningen er, nemlig hos medlemmerne. Med andre ord: Direkte valg til formandsposten ved urafstemning må blive et folkekrav nu. Skal det være det næste online-projekt, eller vil kongressen forstå budskabet?

Jørgen Bruun Nielsen

Esbjerg