Over hele USA sidder elever i alle fag og på alle niveauer bøjet over de papirer, der skal vise, hvad de har lært. Opskriften på, hvordan det amerikanske uddannelsessystem kan rette op på nogle skavanker, har i højere og højere grad været flere test. Og med Bushs nye uddannelseslov har flertallet af amerikanerne tilsyneladende accepteret, at test er bedst. Ifølge loven skal alle elever fra 3. til 8. klasse nemlig fremover have test i fagene hvert år.

Nu begynder flere og flere uddannelseseksperter og skoledistrikter imidlertid at gøre oprør. De mener, at test er en pest, der har spredt sine bylder til stort set alt, der har med undervisningen at gøre: elevernes hverdag, frafald, læreres og inspektørers løn og arbejdsvilkår - ja, sågar skolers fortsatte eksistens.

'Det er en god idé, der er løbet løbsk', siger tilsynsførende for Mamaroneck skoledistrikt nord for New York City, Sherry P. King. Hun har nu sammen med andre tilsynsførende i staten skrevet et protestbrev til lovgiverne.

'Med de test, der bliver foretaget i ottende klasse lige nu, mister vi, hvad der svarer til en måneds undervisning. Det føles bare ikke undervisningsmæssigt rigtigt. Giv os vore skoler tilbage'.

Test kan også være godt

Den mere og mere højlydte kritik retter sig ikke imod test som sådan: Stort set alle kan blive enige om, at test kan være et godt redskab til at vise, hvor eleverne har brug for ekstra støtte, eller om der er ting i undervisningsplanerne, der skal rettes op. Kritikerne frygter derimod for omfanget og måden, testene virker på: Hvordan de ensretter og ødelægger undervisningen for både elever og lærere, og ikke mindst hvilke konsekvenser de offentliggjorte testresultater - de såkaldte testscores - efterhånden får. En enkelt test kan få afgørende betydning for alle involverede.

Omfanget af test varierer lige nu fra stat til stat og fra klasse til klasse. Med Bushs nye uddannelseslov bliver test imidlertid obligatoriske fra 3. til 8. klasse for alle børn. Og det er dét, der bekymrer mange amerikanske skoleeksperter. For med loven er der nu givet los for en praksis, der ikke er de store erfaringer med. Og i stedet for at være et middel til at måle den amerikanske skoles tilstand er de mere og mere blevet et mål i sig selv. Det er blevet testene i sig selv, der skal redde den amerikanske skole, hvilket mødes med hovedrysten af blandt andre Richard Elmore, professor i undervisning på Harvard University.

'Skoler, der ikke præsterer så godt, og de mennesker, der arbejder i dem, ved ikke, hvad de skal gøre. Hvis de gjorde, ville de allerede have gjort det. Du kan ikke forbedre en skoles resultater - eller præstationerne fra en lærer eller elev i den - uden at øge investeringerne i lærernes viden, deres pædagogiske evner og forståelsen af eleverne', skriver han i tidsskriftet 'Education Next'.

Han frygter ikke mindst, at de enkelte stater ganske enkelt ikke har kapaciteten og kompetencen til at administrere en ordentlig testpolitik.

Undervisning rettes mod test

Et direkte resultat af de mange test - og deres større og større indflydelse - er, at lærerne med et amerikansk udtryk er begyndt at 'undervise hen imod testene'. Tilsynsførende for det velhavende Scarsdale-distrikt i den nordlige del af Westchester-amtet nord for New York City, Michael McGill, siger:

'Der er et utroligt pres på lærerne i kun at undervise i det, der står i testen, og til kun at give den slags spørgsmål, der er i testene. Du kan simpelthen se det i skolerne i dag - næsten uanset hvad lærerne siger, og hvilke idealer de har'.

Scarsdale-forældrene valgte af samme grund det uhørte - at boykotte testene - sidste gang 8.-klasserne skulle igennem. Med McGills stiltiende accept. Derfor har han nu fået en advarsel fra staten. Der er ingen undtagelser - alle elever skal testes. Også selv om skolerne mener, at undervisningen bliver dårligere.

I den anden ende af amtet - det fattige Mount Vernon-distrikt - lagde den nye tilsynsførende for skoledistriktet, Ronald Ross, ikke skjul på ved sin ansættelse for tre år siden, at undervisningen fra nu af ville rette sig direkte mod bedre testscore. Resultaterne havde ligget og gispet på bunden af skalaen med kun omkring 13 procent af eleverne, der klarede statstesten. Det tal skulle op.

Hvis distriktets lærere spagfærdigt mumlede ord som 'pædagogik' eller 'metodefrihed', fik de ifølge New York Times følgende besked fra Ross:

'Du kan forlade skolen, eller du kan undervise på min måde. Hvorfor vi ikke kan prøve på din måde? Fordi kun 13 procent klarer sig på din måde'.

Ross' metode virkede tilsyneladende. Året efter hans ansættelse gennemførte 82 procent af eleverne statstesten. Så nu er der i hvert fald ingen protester imod testdikteret undervisning i skoledistriktet.

God score giver mere i løn

Problemet er bare, at det, der - tilsyneladende - virker i et område, ikke nødvendigvis gælder i et andet. At holdningen om, at samme test passer alle, er for simpel, advarer flere og flere skoledistrikter. For dels er forældreopbakningen og resurserne forskellige, dels varierer undervisningsformen fra skole til skole. Men testen - og vurderingen af den - er den samme.

Lærerorganisationen NEA - National Education Association - har forsøgt at påvirke teksten i Bushs uddannelsesplan, så det fremgår, at en enkelt test aldrig alene må få afgørende indflydelse, når en elevs resultater skal måles, siger Kim Anderson, der arbejder for NEA.

'Vi ser en tendens til, at resultaterne af de såkaldte high-stakes-test, hvor en test tages på en dag, får afgørende betydning. Det er vi bekymrede over. En enkelt test skal ikke kunne bruges som målestok for, om en elev rykker op i næste klasse. Og den skal heller ikke bruges til at måle, hvordan en lærer, inspektør - eller skole - klarer sig. Der er langt mere, som hører med til at måle en god undervisning', siger hun.

NEA har ikke noget overblik over, hvor mange stater eller skoledistrikter der kæder løn sammen med testresultater. Men Anderson ved, at det blandt andet foregår i distrikter i Ohio og Colorado. New York Times har dog også et eksempel på North Carolina, hvor en lærer kan få en bonus på 1.500 dollars - 12.000-13.000 kroner - hvis en testscore er gået frem.

Og Los Angeles Times rapporterer om et bonussystem for de 304 californiske skoler med helt op til 25.000 dollars for den lærer eller inspektør, der skaber gode resultater.

Dorthe Plechinger er freelancejournalist

Læs mere i artiklen 'Unwarranted Intrusion' i magasinet 'Education Next': www.educationnext.org

Artiklen: 'Testing Dissidents' i de tilsynsførendes blad 'schooladministrator': www.aasa.org

New York Times' artikel: 'The Class War Over School Testing': www.nyt.com

Lærernes hjemmeside: www.nea.org eller skoleinspektørernes: www.naesp.org