Faglige nye verden

Ønsket om styrket faglighed er et led i en international tendens

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den nye regerings skolepolitiske slagord er, at fagligheden skal styrkes. Det er imidlertid en gammel nyhed, påpeger professor i pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Jens Rasmussen.

En styrkelse af fagligheden stod nemlig også højt på SR-regeringernes (Socialdemokratiet og De Radikale Venstre) liste i 1990'erne.

Det kom blandt andet til udtryk, da Ole Vig Jensen reformerede læreruddannelsen med henblik på at styrke netop fagligheden med fire linjefag i stedet for to, til dels på bekostning af de pædagogiske discipliner i uddannelsen.

Og Klare Mål, som Margrethe Vestager introducerede, er udtryk for samme ønske om at styrke fagligheden.

'Så vi har ikke fået et vældigt skift i syn på, hvad skolen skal', fastslår Jens Rasmussen.

Skolen skal nemlig lægge vægt på faglighed, er politikerne enige om - i hele den vestlige verden.

'Den faglige orientering er en almindelig international tendens, som der stort set er konsensus om i den politiske verden, hvad enten man er liberal eller socialdemokrat', siger Jens Rasmussen.

'Det er ikke dér, politikerne strides. Det er ikke den slags spørgsmål, der sprænger skoleforlig. Det kan de godt blive enige om'.

Naturligvis skal eleverne lære at læse

Eleverne skal naturligvis lære at regne og læse og skrive dansk og fremmedsprog og en hel masse mere i skolen, mener også Jens Rasmussen.

Problemet ved den reformbevægelse, der nu skyller gennem den højtudviklede del af verden, er imidlertid, at den forstår faglighed som færdigheder, der kan udtrykkes i standarder, og som kan testes.

I Danmark kaldes standarderne Klare Mål. Politikerne 'forventer', at eleverne kan det og det på det og det tidspunkt i skoleforløbet, og det skal være muligt at evaluere, om eleverne så indfrier forventningerne.

'Når man udarbejder Klare Mål, er det, fordi man mener, at det forudsætter Klare Mål, hvis man skal kunne teste, om børnene lever op til forventningerne', siger Jens Rasmussen.

'Hvis de er uklare, så kan man jo ikke teste det, lyder ræsonnementet, der dog bygger på den forudsætning, at klare mål er den eneste årsag til undervisningens virkning'.

'Men det er de jo ikke. Mange faktorer spiller sammen i et så komplekst foretagende, som undervisning er'.

'Men når man på den måde udarbejder standarder for, hvad eleverne skal kunne, så får man standardvarer ud af det. Skolen bliver en pølsefabrik'.

'Det er det alvorlige problem. Det lægger bånd på skolen. Fordi den faglighed, der kan presses ned i sådan en læst, er den type faglighed, der kan iagttages og måles'.

'Og det betyder, at alt det, som man også kunne ønske sig af en moderne skole, og som er efterspurgt i et moderne samfund: samarbejde, kreativitet, initiativ, idérigdom, får vanskeligere kår'.

'Det er virkelig en gammeldags problemstilling, der på den måde nu rejser sig. Men sagen er, at en reformbevægelse, der orienterer sig mod standarder, spænder ben for sig selv'.

Fra undervisnings- til elevdifferentiering

Regeringen vil blandt andet styrke fagligheden ved at samle elever, der er på samme faglige niveau, i hold.

Der er tale om et fokusskifte - eller måske bare en accentforskydning - fra undervisningsdifferentiering til elevdifferentiering, mener Jens Rasmussen.

'Regeringen vil nu betone den mulighed, der ligger i loven for holddeling, stærkere. Vi ved ikke helt hvordan endnu, men i den ene yderlighed har vi Dansk Folkeparti, der ønsker sig tilbage til en delt skole. Det har man dog ikke hørt regeringen tale om endnu'.

'Regeringen taler bare om at udbygge holddelingen, og det er vanskeligt at forholde sig til. Ifølge nyere undersøgelser er det rent faktisk sådan, at de svageste elever i virkeligheden er bedst tjent med en traditionel undervisning, der ikke lader eleverne i tvivl om, hvad der er tema for kommunikationen i klasseværelset'.

Så holddannelse kan godt være fornuftig, mener Jens Rasmussen. Det kommer an på, hvordan det sker.

'Hvis man gør holddannelsen permanent og vedvarende, så får vi alle de følgeproblemer, vi havde i gamle dage, hvor vi havde en delt skole, hvor børnene allerede tidligt fik at vide, hvem der havde fremtiden for sig, og hvem der ikke havde'.

'Ud over de menneskelige problemer vil det også blive et samfundsmæssigt problem, at man ikke får udnyttet de store muligheder, der ligger hos børn, som måske ikke lige er så skrappe på visse tidspunkter af skoleforløbet, men kan blive det på andre'.

Men man behøver altså ikke nødvendigvis at have et kategorisk afvisende syn på holddeling, mener Jens Rasmussen.

'Holddeling kan bestemt være en fordel for de svageste elever, når det gælder faglig undervisning i kulturteknikker som læsning og regning'.

'Reformpædagogikken har ikke øje for det aspekt, efter min mening'.

Sporene fra USA skræmmer

Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Gitte Lillelund Bech, har gjort det klart, at lærerne har metodefrihed, også når det gælder evalueringer, der skal dele eleverne i hold efter faglige færdigheder. Lærerne må med andre ord selv bestemme, om de vil bruge test eller andre evalueringsformer. Men det tror Jens Rasmussen ikke meget på.

'Helt selv bestemme må de vel ikke. Man har jo netop indført Klare Mål og nye læseplaner med indbygget progression for at kunne teste'.

Sporene fra USA, der er kommet langt med den faglige reformbevægelse, skræmmer. Flere nordamerikanske stater er gået håndfast til værks. Skolerne bliver nærmest opfattet som virksomheder, der producerer faglige færdigheder.

Eleverne testes, og skolens gennemsnitlige score er bestemmende for, hvor mange penge staten giver til skolen. Er scoren lav, får skolen ikke så mange penge, som når scoren er høj.

'De økonomiske incitamenter, der er bygget ind i deres system, er et forsøg på at få skolerne til at tage et ansvar', siger Jens Rasmussen.

'Men udsigten til færre penge, fyringer og måske endda nedlæggelse af skolen har allerede ført til adskillige sager med snyd og svindel'.

Op mod 50 lærere og skoleledere fra 30 skoler i New York står eksempelvis anklaget for at have tilskyndet eleverne til at snyde ved såvel byens som statens standardiserede test.

Og i Texas har et nævningeting tiltalt skolevæsenet i Austin for at have holdt svage elever ude fra eksamen for på den måde at øge gennemsnitsresultatet.

I andre tilfælde har lærere forberedt eleverne på prøverne ved at lade dem løse tidligere eksamensopgaver eller ved at lade dem arbejde med spørgsmål, der er identiske med dem, de vil møde ved prøven.

'Man kan diskutere, om der i sådanne tilfælde er tale om svindel, men det er uden for diskussion, at en sådan træning er spild af god undervisningstid', siger Jens Rasmussen.

'Der kan meget vel udvikle sig en tendens til det, som amerikanerne kalder 'teaching to the test', og det er en trussel mod kvaliteten i undervisningen snarere end det løft, som man håber på'.

Fokus på Ti skridt

Folkeskolenstiller i disse uger skarpt på regeringens lovændringsprogram 'Ti skridt mod en bedre folkeskole' (som kan læses i nummer 16). De to første artikler blev bragt i nummer 17 og 19.

Blå bog

Jens Rasmussen er nyudnævnt professor i pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har skrevet om 'Skolereformer i USA' i 'Unge Pædagoger' nummer 4/2001 i forbindelse med et studieophold i sydstaten Georgia. Har desuden blandt andet skrevet bogen 'Socialisering og læring i det refleksivt moderne'.

Powered by Labrador CMS