Mere uddannelse til verdens børn

FN vil forbedre børns vilkår. Konkrete målsætninger på uddannelsesområdet er et centralt punkt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Grønne i hovedet af udmattelse kæmpede FN's forhandlere en kamp mod uret for at blive enige om indholdet i det dokument, der skal forbedre børns forhold gennem de næste ti år. Det lykkedes først, da rengøringspersonalet var gået i gang med at støvsuge efter alle konferencedeltagerne ved Børnetopmødet i New York. Men til slut kunne alle lande skrive under på et dokument med titlen 'A world fit for children' - eller på dansk 'En verden, der passer til børn', der indeholder 21 mål for, hvordan verden skal forbedres til børns fordel, samt metoder til at indfri målene.

Et af de helt centrale punkter i denne handlingsplan er uddannelse. Alle deltagerne i FN's særlige samling for børn, der populært blev kaldt Børnetopmødet, var enige om, at uddannelse er vejen frem på mange områder. For eksempel er det et stærkt middel til bekæmpelse af onder som børnearbejde, børneprostitution og børnesmugling. 'Helt simpelt handler det om, at hvis børn er i skole, er de ikke andre steder', var en sætning, der gik igen.

Samtidig slog flere ledere fast, at ingen af de industrialiserede lande er nået så langt, som de er, uden at tilbyde en basisuddannelse til alle. Uddannelse er helt essentielt for den almindelige udvikling.

'Uddannelse er en menneskeret og en nøglefaktor for at reducere fattigdom og børnearbejde og fremme demokrati, fred, tolerance og udvikling. Alligevel er der stadig mere end 100 millioner børn i grundskolealderen, størstedelen piger, der aldrig begynder i skole, og en tredjedel af alle børn færdiggør aldrig de fem års skolegang, som er sat til at være minimum for at undgå analfabetisme', står der i det endelige dokument.

Nu er alle FN's medlemslande så blevet enige om seks helt konkrete punkter med målsætninger på uddannelsesområdet.

Nye mål

Et af målene er at reducere antallet af børn i grundskolealderen, som ikke er i skole, med 50 procent. Og i 2010 skal mindst 90 procent af alle børn indskrives til skolegang.

Adgangen til tidlig uddannelse skal udvides, og kvaliteten skal forbedres. På dette punkt skal der især sættes ind over for de mest sårbare børn i udviklingslandene.

I 2015 skal der være lige så mange piger som drenge, der får en uddannelse, og alle børn skal mestre læsning, talkendskab og viden om livet. Det sidste drejer sig for eksempel om rigtig ernæring.

Desuden står der i lidt tøvende vendinger, at alle unge menneskers indlæringsbehov skal mødes gennem passende uddannelse og programmer med livsoplysning. Sidst, men ikke mindst, skal analfabetismen blandt voksne være mindsket med 50 procent inden 2015. Det er især kvinder, der skal være bedre læsere.

Der er flere metoder til at nå disse mål, men det handler især om at give alle familier økonomisk mulighed for at sende deres børn i skole. På det punkt var der mange fortalere for helt at ophæve alle former for betaling af skolegang. Og flere steder i verden arbejder man allerede på at give forældre en økonomisk dispensation eller mad, hvis deres børn går i skole i stedet for på arbejde.

I øvrigt skal alle lande, der ikke allerede har nået målene, arbejde for at indføre strategier og programmer, der kan udligne kønsforskellene og øge kvaliteten af undervisningen.

Fremtiden

Sidste Børnetopmøde var i 1990. Dengang vedtog man også en handlingsplan for at forbedre børns vilkår, og meget er blevet bedre siden da. For eksempel er børnedødeligheden faldet med 25 procent på trods af hiv/aids, 800 millioner flere mennesker har fået adgang til rent vand, og polio er tæt ved at være udryddet.

Desuden har alle lande på nær to anerkendt FN's konvention om barnets rettigheder, og 50 lande har ændret deres lovgivning om børnerettigheder af den grund.

Men mange af løfterne er ikke indfriet. På flere punkter ser situationen lige så slem eller værre ud i dag. Ti millioner børn under fem år dør årligt af fejl- eller underernæring, over 100 millioner børn går ikke i skole, skadeligt børnearbejde er stadig meget udbredt, og 300.000 børn er børnesoldater.

På dette Børnetopmøde er der også givet en masse løfter, men det er ikke nok. Igen og igen blev det sagt, at nu må det være slut med løfter og tid for handling.

'Jeg håber, at dette er den sidste diskussion om, hvad vi burde gøre, og at vi nu kan gå i gang med at gøre det', sagde den hollandske udviklingsminister Evelyn Herfkens.

Den norske udviklingsminister Hilde Johnson påpegede, at alle industrialiserede lande skal op på en udviklingsbistand, der ligger over 0,7 procent af det nationale budget, før målene kan indfries. I øjeblikket er det kun fem lande, der har nået det mål, så de rige G7-lande fik en kraftig opfordring til at tage sig sammen. Udviklingslandene skal til gengæld garantere, at mindst 20 procent af det nationale budget går til den sociale sektor.

Men vigtigst er de nationale handlingsplaner, som hvert enkelt land har forpligtet sig til at udarbejde. Her skal de beskrive, hvad de konkret vil gøre for at holde løfterne fra slutdokumentet. I den forbindelse har FN's børnefond, Unicef, forpligtet sig til at overvåge udviklingen og aflægge rapport til FN-toppen.

'Om det her møde bliver en succes eller ej, ligger ikke i slutdokumentet, men i måden, de forskellige lande følger op på det. I tiårsrapporten er det klart, at der har været flere ord end handlinger, så nu gælder det om at holde regeringerne fast på deres løfter', sagde Unicef's generalsekretær Carol Bellamy i sin afsluttende bemærkning.

Ud over uddannelse er der tre hovedområder i dokumentet fra Børnetopmødet. Det er sundhed, hiv/aids samt misbrug, udnyttelse og vold. De 21 punkter, der blev vedtaget, kan ses på webadressen www.unicef.org/specialsession/press/outcomegoals.htm

Diskussionerne om børns vilkår i FN-bygningen var hede, og verdens ledere garanterede, at der kom handling bag ordene

For nylig afholdt FN en særlig børnesamling. Det er anden gang, generalforsamlingen mødes for at diskutere børns forhold. Sidste gang var i 1990, og det foregik uden børn. Denne gang havde FN besluttet, at samlingen ikke bare skulle være om børn, men også med børn. Derfor var børn fra alle verdens lande inviteret med som officielle delegater - inklusive to fra Danmark. Folkeskolenvar med til topmødet i New York og rapporterer i dette og de næste numre om konferencens udfald, børnedelegaternes indsats og særligt udsatte børn.

Powered by Labrador CMS