Find din skole i Ekstra Bladet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

- eller find dig i hvad som helst... i form af rådne gulve, nedslidte møbler, Europa-kort med Berlinmur og jerntæppe, overfyldte klasseværelser og aflyste timer.

'Meld din skole til Ekstra Bladet', lyder opfordringen fra avisen, som simpelthen gennemfører tre konkurrencer i protest mod, at der nu igen er udsigt til besparelser på folkeskolen.

Den klasse, der kan præsentere det ældste klasselandkort med Berlinmur, jerntæppe og det hele, vinder et atlas til hver elev. Den klasse, der har flest timer uden den faste lærer, vinder et vikarbesøg af en såkaldt stand-up-tryllekunstner, og den klasse, der har det mindste areal per elev, vinder en ventilator, der kan fordele den dårlige luft lidt bedre mellem eleverne.