I vores del af verden kan vi glæde os over den hurtige, nemme og appetitlige adgang til både u-land.dk, 3verden.dk og tusinder af andre sider. Et klik på knappen, og alle oplysningerne strømmer lige ind i stuen eller i klasseværelset. Finder vi et særlig godt link, mailer vi det lige til en ven eller kollega sammen med invitationen til fødselsdag eller dagsorden til et møde den næste dag. Skal vi lige opdateres på de Klare Mål, behøver vi ikke lede på skolebiblioteket eller vente, til en sløv kollega husker at tage skolens eneste eksemplar med tilbage fra hjemmearbejdspladsen. Vi klikker bare ind på www.klaremaal.uvm.dk og voila, der er de.

Vores måde at arbejde, kommunikere og søge information på har ændret sig markant over de sidste få år. Men sådan er det ikke for alle her i verden.

Som FN's generalsekretær Kofi Annan udtrykker det: 'Prøv at forestille jer, hvad globalisering overhovedet betyder for den halvdel af menneskeheden, som aldrig har foretaget eller modtaget en telefonopringning, for folkene syd for Sahara, som tilsammen har færre internetopkoblinger end indbyggerne på Manhattan'.

De fleste regeringer i den tredje verden og efterhånden også mange bistandsorganisationer er meget bevidste om problematikken. Først og fremmest skal der satses på effektivisering af administrationen og på kommunikationen. Det bliver et langt og sejt træk, men udviklingen er i gang.

Samtidig får man i de store byer adgang til mobiltelefonnet og internetcaféer, som for tiden skyder op som paddehatte overalt i den tredje verden.

Men hvad med de store landområder. Hvem interesserer sig for dem. Skal de bare henligge som 'reservater for de vilde', sådan som Aldous Huxley beskrev det i 'Fagre nye verden'?

Mellemfolkeligt Samvirke tager fat om lige netop det problem i sit strategipapir, som kan læses på www.ms.dk/Kampagner/

Denne uges NETopNU er skrevet