Naturfag skal perspektiveres. Man kan ikke køre et fysikforløb udelukket fra verden, det skal være samfundsrelevant, eleverne skal opleve en sammenhæng. Det er én af grundideerne i naturfagsundervisningen på Kingoskolen i Slangerup.

'Vi vil godt udstråle faglighed, og så prøver vi at give vores fascination af naturfaget videre til eleverne', fortæller Charlotte Schuldt og Alan Proschowsky, der begge underviser i naturfag på skolen.

De to er også personerne bag naturfagscentret, som skolen har fået indrettet som en tilbygning til faglokalerne. Huset er tænkt til samarbejde på tværs og udstillinger, ligesom der er solfanger, solceller og dataopsamling fra skolens vejrstation.

På skolen havde man flere ideer til nye lokaler tilbage i 1998. Eleverne havde givet deres bud i en konkurrence. Men så brændte skolen, og der skulle tænkes nyt. Det gav også helt nye muligheder.

'Vi spurgte en række store firmaer, om de ville støtte en styrkelse af naturfag i folkeskolen. Vi to var rundt i hele landet for at besøge de store virksomheder, etablere et samarbejde og bede om økonomisk støtte. 1,1 million kroner kom ind på den måde, men pengene er givet uden betingelser fra firmaernes side', fortæller Alan Proschowsky.

Skolen har udgivet en lille folder om naturfagscentret, og bagpå står navnene på sponsorerne oplistet. Det er, hvad firmaerne får fra skolen, fortæller de to lærere. Måske får de så senere nogle unge, der er interesseret i naturfag.

Ideen ændrede form

'Dansk Industri har hjulpet os en hel del med tankerne om at danne et lille Experimentarium på skolen', siger Charlotte Schuldt.

'Vi har diskuteret med erhvervsledere og med Dansk Industri rundt på vores mange besøg, og vi har flyttet os en del undervejs'.

Oprindeligt tænkte lærere og elever mere i retning af et udvidet biologilokale - med grønnegård, små forsøgshaver, akvarium samt adgang til sø og computere.

Undervejs ændrede ideen form til et lokale integreret for biologi, fysik og kemi ved siden af de enkelte faglokaler.

Foran huset er en sø med karper, og inde i naturcentret er karpeyngel fra sidste år ved at blive store fisk, der nærmer sig tiden til udsætning i søen.

Hele området ved søen og naturfagscentret er et yndet opholdssted for eleverne i pauserne. Ligesom søen indgår i forsøg. For eksempel har der været sejlads med en solcellebåd konstrueret af en elev.

'Når vi kom ud på virksomhederne, var de ved at falde bagover, når vi sagde, at vi kom fra folkeskolen, og at vi ønskede at øge interessen for naturfag. De var ikke vant til at få den slags henvendelser fra lærere', fortæller Alan Proschowsky.

Samarbejdet med erhvervslivet betyder, at lærerne har fortalt de lokale virksomheder, at de godt kan få lov til at udstille fagrelevante produkter på skolen. Og det virker, som om der er interesse.

'Hvis vi underviser i metaller i fysik, kan vi måske senere tage på virksomhedsbesøg med klassen og se, hvordan søm og skruer bliver produceret. Det giver mere relevante virksomhedsbesøg, hvor vi fortæller firmaerne, hvad vi gerne vil have, at de viser eleverne', siger Alan Proschowsky.

Arbejder med solceller

En af de kommende planer er at investere nogle sponsorpenge i fire store stjernekikkerter til skolen, så en hel klasse kan arbejde med stjernehimlen på én gang. Kikkerterne koster omkring 9.000 kroner stykket.

En anden plan er racerløb med små solcellebiler, som eleverne selv fabrikerer.

Naturfagscentret har solceller - ikke for at spare energi, men for at eleverne kan se, hvordan de virker. Halvdelen af cellerne sidder på sydsiden af huset og den anden halvdel på østsiden, så eleverne kan se, om det giver en forskel i det lange løb. Men den solcelleenergi, der ikke bruges i naturfagscentret, ryger ind på nettet til skolens forbrug.

Samarbejdet med solcellefirmaet har betydet, at skolen har købt solceller til brug i undervisningen.

'Vi har købt en masse solceller for en billig pris, og det har vist sig at være spændende at arbejde med', fortæller de to lærere.

Netop ideen med solcellebiler er for nylig blevet præsenteret for fysiklærerforeningen, da de holdt møde på skolen. Ligesom de to naturfagslærere viser et køretøj, der bevæger sig ved brændselsceller.

'Vi har mange lærere på besøg her for at se bygningerne og de muligheder, vi har at arbejde med, så vi håber på at kunne inspirere andre', siger Charlotte Schuldt.

'Natur/teknik-lærere fra vores tre fødeskoler skal næste år på kursus i 30 timer. Blandt andet for at diskutere, hvordan vi kan samarbejde og blive enige om nogle naturfagsforløb, som de kører på de yngste klassetrin, og som vi kan følge op på, når eleverne kommer her'.

Automatisk klimastyring

Det er en proces at få lærerne på skolen til at bruge naturfagscentret, men efterhånden som de har set flere forskellige udstillinger, kommer ideerne.

'Vi vil gerne integrere fysik i de andre fag. Der er store emner til debat i samfundet, som har elementer af fysik eller kemi i sig, og vi har prøvet at have tværfaglige projekter såsom historisk fysik', siger Charlotte Schuldt.

I naturfagscentret er der flere computere. De kan blandt meget andet bruges til at styre ventilationen på skolen. Den nye skole har nemlig moderne teknologi til automatisk at styre varmen og styre, hvornår hvilke vinduer skal åbnes og lukkes.

'Det er bestemt ikke problemfrit med denne teknologi. Normalt kører det automatisk, men vi kan styre det og for eksempel bruge det i undervisningen. Der er måling af luftens kuldioxid i de enkelte klasseværelser, og lige da vi fik det, stod eleverne og åndede direkte på sensorerne, hvorved koncentrationen blev så høj, at vinduerne i lokalet åbnede. Det viser da, at de har forstået noget', griner Alan Proschowsky.

Naturfagslærerne kommer vidt omkring i emnerne. Da lokalet stod færdigt, manglede de nogle fornuftige multi-anvendelige møbler. Derfor udviklede de et sekskantet møbel - en bikubecelle - som de tog patent på. Møblet bruges nu som borde, stole, reoler, til rensningsanlægget og til opbevaring af karpeynglen.-

Kingoskolen

I 1998 brændte Kingoskolen i Slangerup. Omkring halvdelen af skolen brændte ned på grund af en elektrisk fejl i en ovn. Kommunen besluttede at bygge en helt ny skole og bruge resten af den gamle til andre formål.

Den nye åbnede i august 2001. Foruden faglokaler har skolen fået et naturfagscenter, hvor eleverne kan udstille projekter og vise forsøg. Naturfagscentret har solfanger, solceller, grønt spildevandsrensningsanlæg og vejrstation.

Kingoskolen er overbygningsskole for alle kommunens elever fra 7. klasse til og med 10. klasse.