Debat
0   152

Viden i og om skolen

Jørgen Stampe og Vagn Madsen har i bladet debatteret det faglige indhold i folkeskolen, med vendinger fra Stampes faglighed og traditionelle færdigheder over for Madsens læringsbegreb. Uden dog at have læst Vagn Madsens indlæg vil jeg tage den frihed at konkludere, at det var de boglige færdigheder i skolen, der var til debat.

Nogle deler fagene op i vidensfag og ytringsfag. Men uanset hvilke ord vi anvender, er det hvilke færdigheder eleven skal have tilegnet sig ved skoleslut, der igen er til debat. Det er meget vigtigt for en levende institution, at der er liv omkring den. Meninger vurderes og debatteres. Og det sker i denne tid med regeringens udkast til revision af folkeskoleloven, på trods af at de stakkels involverede ansatte skriger på fred og ro.

Artiklen fortsætter under banneret

Gymnasierne klager over, at de skal lære en ungdomsårgang basale færdigheder, som eleverne har haft ni år til at lære i skolen. Og på samme måde er det absurd, at universiteterne skal lære eleverne mange af de ting, som de burde have lært i gymnasiet. Endvidere klager de over manglende tilmelding til de naturvidenskabelige fag.

Rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt skriver om eleverne i folkeskolen: '... om elevernes middelmådige præstationer i matematik og de naturvidenskabelige fag... om undersøgelser af samme præstationer, der viser, at drenge og piger aldrig har præsteret så lavt som nu. Årsagen er, at fagenes saglighed og præstationskrav ikke respekteres'.

Det er alvorlige skud for boven, der her affyres, og spørgsmålet er, om de er berettigede.

I folkeskoleloven hedder det sig, at eleverne bør tilegne sig viden på mange forskellige fagområder og forstå at bruge den ude i den virkelige verden. Altså at evne at vurdere og vælge mellem de utallige informationer og muligheder, som vores verden nu engang indeholder. Det kræver, at eleven har en basisviden også i de naturvidenskabelige fag. Men hvordan skulle de have tilegnet sig en sådan? Fysik/kemi er nede på to timer/uge fra 7. klasse med prøve efter 9. klasse. Geografi og biologi er meget forskelligt prioriteret på skemaet og har ingen kompetence. Ligeledes lever de måske allervigtigste fag historie/samfundskundskab i en skyggetilværelse. Også uden kompetence - og dermed svære at undervise i. Mange taler helt seriøst om vores historieløse tidsalder!

Faglig kompetence opstår ved, at eleven tilegner sig fagets basisviden, en viden, der ikke umiddelbart er til diskussion, og som skal afprøves efter 9. klasse. Herved får faget opbakning hos forældre og elev. Det er børns fremtid, jeg taler om, og jeg plæderer ikke for den sorte skoles tilbagevenden, ligesom jeg heller ikke efterlyser en Jeopardy-skole, men derimod en rimelig basisviden, der bringer eleven i stand til at vurdere det, de ser, hører og oplever. Så mediekundskab burde være et fag med kompetence på skemaet.

De beskrevne kompetencer skal eleven bruge i sit liv og forhåbentlig også til en videreuddannelse. Uddannelse har altid været vejen til en rimelig tilværelse.

Jørgen Sonne

Hvidovre


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen