Som forfatter af 'skriv og læs'-materialerne, der anvender sammenbundet skrå skrift i forbindelse med læseindlæringen i første klasse, skal jeg - på foranledning af henvendelser fra flere kolleger - citere følgende fra en skrivelse modtaget af Undervisningsministeriet:

'... såvel Læseplanen som Delmål er vejledende, og ønsker en skole eller et skolevæsen at tillade sammenbundet skrift i begynderlæseundervisningen, vil det kunne beskrives i en lokal læseplan og lokale delmål og dermed legaliseres'.

I øvrigt behandler Undervisningsministeriet i øjeblikket et forslag om at ændre ministeriets vejledende Læseplan med henblik på en udvidelse af lærernes metodefrihed i første klasse, så dansklæreren frit kan vælge, om hun ønsker at anvende sammenbundet skrift eller trykbogstaver i begynderlæseundervisningen. Hvis ministeriet imødekommer dette rimelige forslag, spares læreren for eventuelle spekulationer omkring ændringer i egen skoles læseplan.

Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at der på den internationale dysleksikonference i Washington november 2000 blev fremlagt nye undersøgelser, der viser, at skriveindlæring har en langt større betydning for læseindlæringen end hidtil antaget, og andre undersøgelser har vist, at anvendelsen af sammenbundet skrå skrift i begynderundervisningen giver bedre resultater med hensyn til både læse- og stavefærdighed end skrivning af trykbogstaver.

For øvrigt blev sammenbundet skrift anvendt i begynderlæseundervisningen i Danmark i flere hundrede år, indtil en fantasifuld og meget anerkendt læseforsker i 1960'erne uden videnskabelige undersøgelser anbefalede, at man gik over til skrivning af trykbogstaver i 1. og 2. klasse. Samme forsker anbefalede samtidig i sine lærebøger til seminarierne, at man ved undervisning i afkodning af ord nedtonede lydmetoden og i stedet brugte læsning af ordbilleder. Hermed var grunden lagt til Danmarks læsenød, og allerede i 1973 viste en undersøgelse i Danmarks Pædagogiske Instituts regi, at den svageste gruppe af læsere i 2. klasse i perioden 1966-1972 var vokset fra ti til 25 procent. Åbenbart gik det samtidig så dårligt med stavefærdigheden, at man følte sig foranlediget til at tillade brug af retskrivningsordbog ved folkeskolens afgangsprøve.

John Brogård

Brønshøj Skole