0   226

Glæde styrker faglighed

Politikere og embedsmænd diskuterede 'åbent og fordomsfrit' skolens fremtid

Klare Mål, åbenhed og gennemsigtighed, styrket faglighed, fleksibilitet og kompetenceudvikling.

Sådan lyder de skolepolitiske slagord for tiden. Men de presser det vigtigste i baggrunden, mener Danmarks Lærerforening, nemlig elevernes glæde ved at lære.

Artiklen fortsætter under banneret

'Kan vi ikke love hinanden, at oven over disse punkter har vi et fælles krav om at bevare og fastholde glæden ved at lære', sagde DLF-formand Anni Herfort på en konference i Dansk Design Center i København i sidste uge.

'Det kunne tænkes, at netop dét er vores samfunds vigtigste kapital'.

På DLF-konferencen, der havde overskriften 'Styrket faglighed - byggesten til fremtiden', deltog politikere og embedsmænd fra Christiansborg og Kommunernes Landsforening samt repræsentanter fra hovedstyrelsen og Skole og Samfund.

'Danske elever vandt Pisa-verdensmesterskabet i at være glade for at gå i skole. Og det skal vi være glade for', uddybede Anni Herfort.

'For en venlig, åben og accepterende skole kan sagtens også være en effektiv skole, som løser sin kerneopgave - at gøre børn klogere - godt'.

'Faktisk er det vel sådan, at gode, positive skoleerfaringer er den vigtigste basis for livslang læring'.

Skolen er som et patchwork

Så var der lagt op til en dag med oplæg om naturfaglig dannelse, tværfaglighed, læsepædagogik og trends i den internationale uddannelsesdebat.

Mellem foredragene var der såkaldte cafédrøftelser, hvor deltagerne i mindre grupper diskuterede de problemstillinger, oplæggene lagde op til.

Formålet med konferencen var at få en 'fordomsfri og åben samtale' om skolens fremtid.

Jan Mejding, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), redegjorde for de internationale undersøgelser, der de sidste ti år har været med til at presse en politisk dagsorden om styrkelse af fagligheden frem.

Jan Mejding fandt det opmuntrende, at den øgede læseindsats i begynderundervisningen efter 'læsekatastrofen' i 1994 har båret frugt.

Eleverne i 3. klasse er blevet markant bedre til at læse, viser en undersøgelse, som DPU foretog i forbindelse med F2000.

At de 15-årige danske elever lagde sig på gennemsnittet i Pisa-undersøgelsen, var ikke så overraskende. De var nemlig allerede på mellemtrinnet, da den ekstra læseindsats blev sat ind.

Der er ingen nemme svar på, hvordan elevernes fag-faglige færdigheder kan styrkes, sagde Jan Mejding. Mange års pædagogisk forskning har lært ham, at skolen er som et patchwork. Når man trækker i en enkelt tråd, forandrer billedet sig, måske på en uforudsigelig måde, måske endda på en uhensigtsmæssig måde.

Men det står klart, at det ikke duer at dele eleverne efter fagligt niveau. Det gør man allerede i Tyskland, som lagde sig i bunden af Pisa-undersøgelsen. Tyskerne har mange dårlige læsere og ikke ret mange gode.

'Danske elever er glade for at gå i skole, og den glæde må man ikke tage fra dem', sagde Jan Mejding.

'Netop glæde ved at lære er det bedste udgangspunkt for en styrkelse af fagligheden'.

Læseplan versus didaktik

Chefkonsulent i Undervisningsministeriets internationale kontor, Jørn Skovsgaard, orienterede om den uddannelsespolitiske og pædagogiske diskussion i OECD og EU.

To teoretiske skoler strides. Den angelsaksiske, der er orienteret omkring curriculum, og den kontinentale (herunder ikke mindst den skandinaviske), som argumenterer for en didaktisk forståelse af undervisning.

Curriculum-folkene tror på stramme læseplaner, der lægger op til en resultatorienteret undervisning, som træner elevernes faglige færdigheder, der så løbende testes.

'Curriculum-tradition har et elitært syn på læring. Den går ud fra, at der findes børn, der ikke kan lære. Den er ikke dynamisk nok og fører til instrumentelle undervisningsformer', sagde Jørn Skovsgaard.

Didaktik-folkene går i stedet ind for lærernes frihed til selv at vælge metode og mener, at undervisningen skal være procesorienteret. Eleverne skal lære at bruge deres faglige færdigheder i forskellige sammenhænge.

I stedet for test tror de på feedback og dialog, der bringer eleven videre mod nye mål. De har fokus på de svage elever ud fra synspunktet om, at alle kan lære, men de glemmer tendentielt de dygtige elever. Desuden har de det svært med ekstern evaluering.

Målet må være en syntese mellem de to skoler, mener Jørn Skovsgaard. Han understregede, at ministeriets arbejde i OECD og EU ikke skal ses som et 'knæfald' for den angelsaksiske model. Ministeriet arbejdede for en syntese mellem de to skoler, fastslog Jørn Skovsgaard.

Det er en historisk ny situation, at den internationale politik i så høj grad sætter dagsorden i den nationale uddannelsespolitik.

Det skyldes, at firmaerne så at sige har flyttet fabrikshallen til Østeuropa og Asien, hvor den faglærte og ufaglærte arbejdskraft er billigere, mens tegnestuen stadig er beliggende i Vesten.

Uddannelsessystemerne i Vesten skal derfor producere flere ingeniører og færre maskinarbejdere, lyder kravet fra erhvervsfolk og politikere. Fagligheden skal styrkes.

Naturvidenskabelig dannelse

Men hvad er faglighed så i det postindustrielle samfund, og hvordan kan den styrkes?

Peter Norrild, rektor for Ålborg Seminarium og medinitiativtager til Experimentarium i Hellerup ved København, argumenterede for en naturfagsfaglighed, der forstår naturfagene i et dannelsesperspektiv.

Eleverne skal lære videnskabshistorien og de store naturvidenskabsteorier at kende, ikke i detaljer, men så de får et begreb om, hvad naturvidenskab er.

Undervisningen bør udnytte den nysgerrighed, børn har over for den fysiske verden, og tage udgangspunkt i de umiddelbare spørgsmål, de stiller, og organisere læringen ud fra det, eksempelvis: Hvad sker der, hvis en astronaut tager rumdragten af oppe på månen?

Problemet er bare, at mange af lærerne i natur/teknik simpelt hen ikke kan besvare den slags spørgsmål. 70 procent af lærerne i natur/teknik har ikke et naturfag som linjefag.

Et andet problem, mener Peter Norrild, er, at sammenhængen mellem natur/teknik og biologi, geografi og fysik/kemi ikke fungerer.

Og et tredje problem er, at der ikke er sammenhæng mellem biologi, geografi og fysik/kemi.

For hvis eleverne skal have et samlet billede af naturens verden, kræver det netop tværfaglighed.

Et skridt på vejen ville være etablering af naturfaglige miljøer på skolerne, påpeger Peter Norrild. For at skabe grobund for sådanne skal lærerne tilbydes efter- og videreuddannelse i naturfag.

Lærer Ellen Raaum, Ringstabekk Skole, Norge, fortale om sin skole, hvor undervisningen i mange år har været tværfagligt organiseret med et team om hver klasse.

Det kniber stadig med at få de svageste elever med i den krævende projektorienterede form, men ellers er skolen en succes.

Den norske skolelov er - som den danske - meget ambitiøs. Eleverne skal ikke bare trænes i faglige færdigheder, de skal også lære at reflektere og vurdere. De skal lære at lære.

'Det er mere end enelæreren kan magte', sagde Ellen Raaum direkte henvendt til de tilstedeværende politikere.

'Derfor må I skabe muligheder for, at lærerne kan arbejde sammen i team. Ellers bliver de slidt ned'.-

Styrket faglighed

Danmarks Lærerforening holdt i sidste uge konferencen 'Styrket faglighed - byggesten til fremtiden'. Politikere og embedsmænd fra Christiansborg og Kommunernes Landsforening samt repræsentanter fra DLF's hovedstyrelse og Skole og Samfund deltog.

Derfor må I skabe muligheder for, at lærerne kan arbejde sammen i team. Ellers bliver de slidt ned


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen