Lærere til grin

Grin dig glad og godt tilpas. Latter skaber velvære og sammenhold

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den 13. april var den certificerede latterinstruktør Rene Jensen inviteret til lærerfest på Tjørnegårdsskolen i Gentofte nord for København. I over en halv time rungede latterbrølene i festlokalet, hvor han gav lærerne et kursus i kunsten at grine sig glad.

Rene Jensen mener, at latter er den ultimative form for kommunikation og genial til teambuilding. Det skaber sammenhold, åbenhed og tryghed. Når man starter en fest med en latterseance, springer man ifølge lattereksperten tre timers høflig konversation over. Når man har grinet sammen, er alting meget lettere. I øvrigt udgør et minuts latter den samme motion som ti minutter i en romaskine, så det er en effektiv kaloriedræber.

Men latter er også en alvorlig sag. Rent kemisk sørger det nemlig for, at kroppen slapper af og er godt tilpas. Derfor er det også godt til at bekæmpe stress.

lgr