Grin mod stress

Lærere har godt af at gå og fnise i krogene. Latter bekæmper nemlig stress

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Latter er et af de redskaber, Rene Jensen bruger for at nedbryde sure knuder i maven. Og latter virker, uanset hvordan den udøves.

Lærere og pædagoger har et ønske om at gøre alt så godt som muligt over for alle. Elever, ledelse, kolleger, forældre, egne børn og familie. Det kan være en stor belastning. Gør man ikke brug af sine stressventiler, hober den sig op', siger Rene Jensen, der selv har været pædagog i 13 år. I dag er han medejer af firmaet Outdoor Planet, der gennem kurser og foredrag blandt andet arbejder med stressbekæmpelse og trivsel på arbejdspladsen.

'Der kommer den samme fysiske reaktion, hvad enten man griner af noget eller griner uden grund. Det er ikke nødvendigt at have noget at grine af for at fjerne stress. Når man griner, giver kroppen hjernen besked om at slappe af. Det behøver heller ikke at være en skraldlatter - et fnis eller et lille smil er nok. Man kan jo ikke stille sig i en stor klump og grine hver dag. Selv om det absolut ville være godt, er det ikke nødvendigt. Mit budskab er, at lidt kan ændre stort for hver person', siger han.

Han har blandt andet opfundet ideen om 'Den indre griner'. Indeni har han lagret en lille portion morsomme minder, og når han befinder sig i en presset situation, henter han et af dem frem og begynder at grine. Så får han det straks bedre.

'Det handler jo ikke om situationerne, man befinder sig i. Det er ikke en situation, der stresser dig. Det er altid den holdning, du antager, der er afgørende for, om du griner af den eller lader den stresse dig. Det er også derfor, den samme situation kan opleves helt forskelligt af to personer', siger han.

For ham handler velvære i høj grad om at fokusere på det positive i stedet for det negative, og i den forbindelse har han udviklet en simpel teori, han kalder 'Grib tanken'. Det går i al sin enkelhed ud på at opfange en ubrugelig tanke og skifte den ud med en brugbar. Det mener han især vil være brugbart for lærere og pædagoger.

Det, de gerne vil

'Den begrænsende tankevirksomhed er i høj grad styrende for den pædagogiske verden. Man fokuserer ofte på alt det, der ikke kan lade sig gøre, i stedet for det, der er muligt. Hvis man tænkte sådan i en privat virksomhed, ville den gå nedenom og hjem. Lærere og pædagoger burde også have fokus på det mulige og det, de gerne vil, i stedet for det umulige og det, de ikke vil. Ordet 'ikke' er faktisk uforståeligt for vores neurologi. Hvis man siger 'du må ikke tænke på en pink elefant', fremstiller hjernen straks et billede af en pink elefant. 'Ikke' retter fokus hen på det negative, og det er utroligt uproduktivt og stressfremkaldende', siger Rene Jensen.

Hans egen teori er, at 75 procent af det, der kan ændre en stresset livsstil, er bevidsthed. Hvis man er bevidst om, at de små ting kan gøre en stor forskel.

'Vi glemmer, at det er de banale ting, der virker. Man skal finde sin 'indre griner' og gå og fnise lidt for sig selv og huske at udnytte de positive tanker i stedet for de negative. Jeg tror for eksempel også, at det kunne nedsætte sygefravær. En stor del af langtidssygemeldingerne er garanteret stressrelaterede, og det kan altså afhjælpes. Det er selvfølgelig illusorisk at tro, at man kan fjerne stress fuldstændigt. Men man kan sagtens få redskaber til og indsigt i at styre stress'.

Rene Jensen mener, det burde være oplagt, at latter skaber velvære.

'Man kan jo ikke grine, samtidig med at man fastholder en negativ tanke'.

Flere informationer om Rene Jensens og Outdoor Planets tanker, kurser og foredrag kan findes på www.outdoorplanet.dk. Lattermanden kan også fanges på telefonnummer 2022 6263.

Om latterens logik

Rene Jensen: Uanset om der er tale om en sulten løve eller stress, udløser trusler mod os et kemisk forsvar. Kroppen vil producere stofferne adrenalin og cortisol. Det kan ophobe sig, hvis man har en dag, hvor man går fra den ene stressede situation til den anden: først de vilde 8.-klasser, så den umulige 5. klasse og så videre - i virkeligheden kan man også sidde på sin flade og tænke sig til stress, hvis man tænker negativt og selvbebrejdende.

På et tidspunkt kan man blive syg. Man kan udvikle stressrelaterede sygdomme, hvis man ikke kan geare ned. Derfor må vi være bevidste om at stoppe stressophobningen. Det er nødvendigt, at vi lærer at tage ansvar for vores egen stresstilstand. For det er netop her, den enkelte kan ændre på tingene

Man kan bruge forskellige metoder. Nogle griner, andre synger eller løber en tur. På den måde giver kroppen besked til hjernen om, at der ikke længere er fare på færde, og så stopper den negative stofproduktion. Et minuts høj latter producerer positive stoffer nok til 45 minutters velvære.