Lærere strømmer på efterløn

Eksplosion i antallet af lærere, der kan gå på efterløn, giver huller på lærerværelserne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den ventede mangel på lærere kan få et eksplosionsagtigt hak opad allerede denne sommer, hvor antallet af lærere, der kan gå på efterløn, vokser fra tidligere 400-500 om året til omkring 3.000 på ét år. Lærernes a-kasse dlf/a har travlt med at sende efterlønsbeviserne ud, og næsten lige så hurtigt strømmer tilbagemeldingerne ind fra medlemmer, der siger ja tak til at forlade lærerværelset og gå på efterløn.

Det voldsomme boom i antallet af lærere, der kan gå på efterløn, hænger sammen med, at medlemstallet i dlf/a blev fordoblet i løbet af marts 1992. 18.000 lærere skyndte sig at melde sig ind, fordi en overgangsregel gav dem muligheden for at gå på efterløn med ti års a-kasse-medlemskab. De første 3.000 af den flok får deres efterlønsbevis i 2002.

'Normalt har cirka halvdelen taget imod efterlønnen. Men vi forventer, at andelen, der siger ja tak, bliver større i år, fordi der også er 61-, 62-, 63- og 64-årige blandt dem, der får deres efterlønsbevis nu', siger forretningsfører i dlf/a Frank Jørgensen. Han og de øvrige ansatte i a-kassen er overvældede over de postbunker, der strømmer ind i øjeblikket. Der er efterlønsansøgninger i posten hver eneste dag - siden november 2001 er der kommet mellem 700 og 800 ansøgninger.

'Opsamlingsheatet' af ældre lærere, der i år får mulighed for at lægge efterlønnen oven i deres tjenestemandspension, er ikke regnet ind i de i forvejen ikke særlig opmuntrende prognoser for lærermanglen, som Kommunernes Landsforening har udarbejdet sammen med Finansministeriet:

'Jamen, det ser jo endnu værre ud, end vores tal tyder på - det synes jeg ikke lyder rart', siger konsulent i Kommunernes Landsforening, Stine Hinge.

Arbejdsgiverne har beregnet lærerafgangen ud fra alder og lærernes sædvanlige mønster for, hvor længe de bliver på arbejdsmarkedet. Og i Danmarks Lærerforening vurderer økonom Lars Blom Salmonsen da heller ikke, at efterlønsmuligheden i sig selv vil ændre på det langsigtede billede, men han vil da ikke afvise, at der vil komme et boom af lærere, som vælger at gå af netop denne sommer.

Ekstrem sommer i a-kassen

På trods af den nærmest ikke-eksisterende arbejdsløshed blandt lærere er cirka ti procent af dlf/a's medlemmer årligt berørt af arbejdsløshed, først og fremmest nyuddannede og vikaransatte, som får dagpenge i juli, når skolerne har lukket. Det store sommerarbejde med at udbetale disse dagpenge ligger hvert år samtidig med, at a-kassen optager over 2.500 nydimitterede lærere som medlemmer, og at kassens ansatte i øvrigt har krav på sommerferie.

A-kassen har udvidet staben, indført elektroniske blanketter og forbedret sit telefonsystem for at overkomme sommerbelastningen, men i år kommer så ekstraordinært formentlig op mod et par tusinde medlemmer, der skal have beregnet og udbetalt efterløn. Forretningsfører Frank A. Jørgensen håber, at a-kassen kan følge med, men han vil ikke love, at der ikke bliver efterlønnere, som må nøjes med tjenestemandspensionen den første måneds tid, før efterlønsudbetalingen er klar. I sin prioritering af sommeropgaverne tager kassen nemlig i høj grad hensyn til, at der er medlemmer, der kun har dlf/a's udbetalinger at leve af.