Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hovedstyrelsesmedlem Niels Christian Sauer (Folkeskolen nummer 18) repræsenterer gruppen i DLF, der er 'imod den videre udbygning af Ny Løn'. Gruppen har arbejdet 'from scratch' på sagen i tre måneder i en 'landsomfattende kampagne'. Gruppen siger således nej sammen med et flertal i hovedstyrelsen, der godkender Ny Løn, hvis blot der ikke lægges vægt på individuel udmøntning. Den situation har jeg uironisk karakteriseret som en slags vægtløshed, fordi det ene nej ikke er til at skelne fra det andet nej, så på den måde får gruppen sin pointe opløst, uanset alle gode intentioner.
Men hvem er så den gruppe mennesker, der fra nulpunktet har arbejdet mange dage på at formidle et totalt afvisende nej i forhold til fortalere for et betinget nej til Ny Løn? Er det et enkeltsagssammenrend eller begyndelsen på en dannelse af meget selvstændig politisk profil til oprydning efter mange års ørkenvandring i pædagogiske svagheder? Lederskribenten skriver i Folkeskolen nummer 17, at skolefolk er ved at identificere og gøre noget ved den fremherskende pædagogiks svagheder. Skal den hidtil dominerende pædagogik undersøge sig selv og dermed undgå at komme på anklagebænken, eller vil gruppen kaste sig ud i slagsmålet om forbedret pædagogisk metode, der tydeliggør en bestræbelse hen imod højnet faglighed.
Kan fortalerne for den helt forskrækkeligt fejlagtige ansvar for egen læring-bølge indse, at elevansvaret kun sjældent indfandt sig, at læreren i virkeligheden ofte står helt alene med ansvaret for at levere et forløb, der sikrer den faglighed, ingen skole kan være foruden. Når de fleste elever ikke magter opgaven at skabe og tilegne sig viden, så forekommer det helt uansvarligt at lade, som om vi kan fortsætte på samme måde. Når en gruppe hovedstyrelsesmedlemmer har overskud til at organisere en landsdækkende kampagne for et nej til Ny Løn, må man gå ud fra, at dette kun var begyndelsen på nye tiltag, for hos medlemmerne ude på arbejdspladserne er der politisk grobund for en ændring, der tager afsæt i en anden pædagogikpraksis.
Nye opgangstider venter forude for DLF, når praksis på skolerne og foreningens teoretiske pædagogikballast er i overensstemmelse med hinanden. Måtte det være Niels Christian Sauers og gruppefællers fælles bestræbelse.
Torben Thomsen
Aars
