Fra den 5. april. til den 8. april deltog jeg i de finske lærerpensionisters årsmøde. Det blev i år afholdt i Laplands hovedstad, Rovaniemi, som ligger på den nordlige polarcirkel.

90 procent af byen blev under anden verdenskrig nedbrændt, 20.000 mennesker tvangsflyttet til Nordsverige, hvor mange døde, men senere ført hjem og begravet i deres hjemlands jord. På brandtomten blev byen straks efter krigen genrejst efter en plan af den verdensberømte arkitekt Alvar Aalto. Det er altså en ny by, der ligger, hvor der i århundreder har ligget en by, netop hvor de to store elve Kemijoki og Ounsajoki mødes.

Menneskene, som jeg skulle til møde med, har cirka samme alder som jeg og kan som sådan sagtens huske både den finske vinterkrig og anden verdenskrig, så man bliver ligesom lidt 'stille indeni' og fatter i høj grad højtideligheden, da en krans bliver ført ud af mødesalen for senere at blive lagt på en fællesgrav.

Det er altid dejligt at besøge de nordiske lande, og det er altid dejligt at være sammen med finnerne, selv om vores meget forskellige sprog vanskeliggør forståelsen fuldt ud. Vi klarer os dog på svensk, engelsk eller 'nordisk', og jeg bliver klar over, at finnerne har deres problemer, som Danmark har sine.

Den åbenhed, den kultur, finnerne viser os, fortæller, at det var godt for det nordiske tankesæt, at finnerne blev en del af EU.

Else Holm Johansen

medlem af DLF's hovedstyrelse