På ruinerne af folkeskoleforliget vokser et lille håb om genopretning af fordums ry for et højt uddannelsesniveau. Men selvfølgelig også behovet for desperate udfald fra Socialdemokratiet, der frem for nogen er arkitekten bag katastrofen. Det tragiske er, at man i det store parti formentlig besidder en frygtelig forbudt og derfor tavs viden om, at den bedste måde, hvorpå man dels giver børn, hvad de har krav på, dels redder landet ud af dets uddannelsesmæssige fornedrelse, er at undervise dem fagligt i overensstemmelse med deres evner og forudsætninger. Og da man for længst er holdt op med at betragte undervisningsdifferentieringen som meget andet end en kilde til bøvede julefrokostvittigheder, er der ikke anden vej mod redningen end den probate niveaudeling, om da ikke selve den delte skole. Og det er lige akkurat denne børne- og undervisningsvenlige vej, man i Socialdemokratiet ikke vil gå ad. For rigtig uddannelse avler ulighed. Og skolen skal udvirke lighed og enshed ved at undertrykke så megen faglighed, som den anstændigvis synes, den kan, når den stadig vil have folk til at tro på, at den vægter fagligheden højt.

Helt uden hale og hoved frembringer socialdemokraten Frank Jensen i Folkeskolennummer 16 derfor sin kiksede tese om, at børn med stærke faglige kompetencer kun udvikler stærke sociale kompetencer, hvis de er sammen med svage børn. Det kiksede beror for det første i, at det at blive socialt kompetent ikke forudsætter en tvangsplacering i et udelt rodsammen, der hindrer den maksimale uddannelse. For det andet, at Frank Jensen forudsætter, at sociale kompetencer a priori kun forefindes hos bogligt svage, hvorfra det ædle fluidum kan tilflyde og omvikle de stærke, hvis tid ikke er optaget af for megen boglig indlæring. Og dette rædselsscenario kalder han for en 'rummelig' skole. Men måske virker demagogien. Selv Venstre lader sig ryste af den socialdemokratiske fremfærd. Undervisningsministeren vil sandelig ikke dele eleverne. Nej, uha da. End ikke niveaudele. Kun sådan lidt en gang imellem. I korte perioder med en lille uanstændig skelen til det faglige.

Ministeren kalder der for 'fleksibilitet'. Og den kan vel være lige så gangbar som Frank Jensens 'rummelighed'.

Vagn Madsen

Brønderslev