Regeringen vil styrke elevernes faglige færdigheder ved at give en time mere i dansk, matematik og naturfag. Men det er ikke vejen frem, siger rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Lars-Henrik Schmidt.

En DPU-undersøgelse har nemlig vist, at en time mere i dansk ikke har nogen effekt på elevernes faglige færdigheder.

'Når den nye regering vil styrke fagligheden, så tænker de på at styrke fagene. Men det er ikke det, det handler om', siger Lars-Henrik Schmidt.

Han mener, at regeringen forveksler faglighed med fag.

'Det, man skal styrke, er sagen i fagene. Man skal styrke sagligheden'.

'Hvis det handler om at styrke for eksempel læsningen, så hjælper det ikke nødvendigvis at give flere dansktimer. Det ville være bedre, hvis eleverne læste mere i andre fag som historie og geografi'.

Regeringen er meget kontant og konkret - en time mere?

'Ja, det er politisk demonstrativt, men det er ikke pædagogisk gennemtænkt. De skulle have rådført sig hos den pædagogiske ekspertise'.

Hvad er dit råd?

'Man skal i langt højere grad indrømme, at der skal mere læsning til. Man har over en årrække forsøgt at reducere læsepensum i fagene, og det er helt galt efter min opfattelse. Der skal et stort læsepensum til, men det læsepensum behøver ikke nødvendigvis at ligge i dansk'.

At læse er som at cykle

At lære at læse svarer til at lære at køre på cykel, siger Lars-Henrik Schmidt. Man skal bryde en kode, og når den er brudt, og man først sidder på cyklen, behøver den videre læsetræning ikke foregå i dansktimerne. Den kan lige så godt ske i de øvrige fag.

'Det kan godt være, at det er dansklæreren, der er forpligtet på i løbet af de første år at lære en elev at læse. Det handler om at lære at cykle, at bryde koden og få en kompetence - nu kan jeg læse'.

'Men viljen og evnen til at læse er lige så vigtig i alle de andre fag som i danskfaget'.

'Mit problem med den her diskussion er, at man tror, at det er danskfaget, der skal styrkes'.

'Og min pointe er, at det er ikke danskfaget, der skal styrkes - det er læsekompetencen, der skal styrkes'.

Pisa-undersøgelsen viste, at 18 procent af eleverne går ud af skolen uden at kunne læse ordentligt?

'Det er også helt klart urimeligt. Det må vi virkelig gøre noget ved. Men det betyder, at vi skal være mere opmærksomme på netop den kernekompetence i alle fagene i løbet af skolegangen'.

'Det ville være mit bud på en løsning. Men man regner med, at man har løst problemet ved at give en time mere til dansk'.

'Jeg har forståelse for, at man vil styrke fagligheden, men man skulle have spurgt nogle pædagogiske eksperter om, hvad faglighed er. I stedet lader man sig styre af målinger'.

Politikere shopper i forskning

Det har tilsyneladende ikke gjort indtryk på politikerne, at en undersøgelse fra DPU viser, at en time ekstra i dansk ikke har nogen effekt.

Omvendt har politikerne tillagt andre undersøgelser fra DPU stor betydning, nemlig dem, der viser, at det ikke har nogen effekt på tosprogedes læsefærdigheder i dansk, at de modtager modersmålsundervisning. Lars-Henrik Schmidt undrer sig.

'Set med forskerøjne shopper politikerne. De tager de resultater, de har brug for, til at bekræfte de synspunkter, de har på forhånd. De er ikke konsekvente. De shopper. Politikere shopper i pædagogiske synspunkter, på samme måde som vi andre shopper i tv-programmer'.

Lars-Henrik Schmidt mener, at det er en udmærket dagsorden at ville styrke elevernes færdigheder i læsning, skrivning og regning, om end han foretrækker at oversætte betegnelsen for disse kompetencer til de mere moderne sprogbrug - kommunikation, redigering og modellering.

'Eleverne skal i dag kunne kommunikere, redigere og modellere. De skal kunne reducere kompleksitet. Det er de kernekompetencer, der skal styrkes, ikke fagene'.

De tre kernekompetencer bør så - som overbygning - være udstyret med hver sin metakompetence, som eleverne også skal tilegne sig gennem skoleforløbet.

De skal således ikke kun lære at kommunikere, de skal også lære at samarbejde. De skal ikke kun lære at redigere, de skal også vide, hvordan de forbedrer deres eget vidensniveau, og de skal ikke kun kunne lave modeller og reducere kompleksitet, de skal også kunne løse problemer.

'Problemet er nu, at man i stedet for at tænke på, at det handler om at styrke kommunikationsfronten, giver man en time mere i dansk, og i stedet for at styrke modelleringsfronten giver man en time mere til matematik', siger Lars-Henrik Schmidt.-

Fokus på ti skridt

Folkeskolen stiller i disse uger skarpt på regeringens lovændringsprogram '10 skridt mod en bedre folkeskole' (som kan læses i nummer 16). Den første artikel blev bragt i nummer 17.

Det, man skal styrke, er sagen i fagene. Man skal styrke sagligheden