Debat
0   183

Forhandlinger uden held

Hvordan kan DLF gå med til, at Lærernes Centralorganisation har accepteret, at lærerne ikke får mulighed for at sætte magt bag ved kravet om ændret arbejdstid ved forhandlingerne i 2004?

DLF har nu - siden reglerne for den nuværende arbejdstid indførtes - forsøgt at få forhandlinger i gang om ændringer uden held. Hvordan kan man tro, at dette vil ændre sig i 2004. Et nej til ændringer vil jo intet koste Kommunernes Landsforening!

Artiklen fortsætter under banneret

Man kunne faktisk få det indtryk, at vore forhandlere slet ikke ønskede at komme i hårde realitetsforhandlinger om ændringer, men hellere vil lade en fælles forhandler klare dette i 2005!

Ove Rasmussen

Kastrup

Svar

Vi havde valget mellem at få en køreplan eller slet intet at have. Vi har ikke krav på noget. Derfor synes jeg, at vi er bedre tjent med en køreplan med præcise datoer for start- og sluttidspunkt for forhandlingerne. Ifølge hovedaftalen har vi ikke ret til at konflikte i forbindelse med forhandlingerne i 2004. Det kan vi ikke ændre på. Så hvis vi skulle leve op til ønsket om, at vi skulle kunne konflikte i forbindelse med arbejdstidsforhandlingerne, vil det betyde, at vi skulle vente med at forhandle arbejdstid til 2005. I øvrigt er det altid Lærernes Centralorganisation, der tager sig af arbejdstidsforhandlingerne, uanset om det sker som led i overenskomstforhandlingerne eller forskudt som her.

Anni Herfort

formand for DLF


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ