Ja! råber Nicolaj. Han har fået lov at være flamingo. Han tager et par lyserøde flamingovinger i chiffon og stiller sig på gulvet med fødderne i en lilla plastikring. Der er også tre andre flamingoer på gulvet, og de lytter alle opmærksomt til musikken. Børnene synger, at om dagen i zoo står flamingoen på ét ben, men om natten danser den. Og det gør de så.

'Der er nogle helt klare undervisningsmål i alle mine sange. For eksempel at lære at stå på ét ben, at hjælpe hinanden, at tilpasse sin muskelstyrke, at følge musikken og så videre. En speciel sang er udviklet til at lære noget specielt. Udgangspunktet for mit arbejde var: musik er fantastisk og skaber opmærksomhed, men hvordan kan jeg bruge det bevidst og med klare læringsmål', siger Janne Aagaard.

Hun er lærer for Nicolaj og syv andre udviklingshæmmede børn i 4. klasse på Skovmoseskolen i Rødovre og har skrevet bogen 'Zebra-ze-ze' med tolv sange og lege om, hvad der sker i zoologisk have om natten. Hun har også en uddannelse som rytmikpædagog og bruger musikken og rytmikken i sin undervisning hver eneste dag. Det mener hun, at man burde gøre i alle indskolingsklasser - ikke bare på specialskoler.

'I begyndelsen troede jeg kun, at jeg havde noget at sige til lærere med samme elevgruppe som mig, men jeg fandt hurtigt ud af, at alle børn har glæde af rytmikundervisning. De har alle sammen brug for at udvikle de forskellige kompetencer, og i virkeligheden er der ikke nogen forskel på rytmikundervisning af udviklingshæmmede og folkeskolebørn', siger Janne Aagaard.

Inddragelsen af de forskellige kompetencer er ikke det eneste, hun fremhæver som positivt ved brug af musik og bevægelse i undervisningen.

Mange fordele

'Et gammelt mundheld siger: du glemmer det, du hører, du husker det, du ser, men du lærer det, du gør - og det tror jeg meget på', siger Janne Aagaard.

Et eksempel på det er bogstavsangen. Her får alle børnene et bogstav på maven, og så synger de om, hvordan konsonanterne møder vokalerne på gulvet. Hvis en elev er s, synger alle, at 'her er et 's''. Men hvad mon der sker, når det møder et i? Så får vi os en si. Det er Janne Aagaards erfaring, at tingene hænger bedre fast på den måde.

'Da jeg begyndte som lærer og underviste i musik, fandt jeg ud af, at musik kunne fange og holde børnenes opmærksomhed. Og jeg blev opmærksom på, hvor vigtigt det er, at børnene kommer ud og gør ting. Så lærer de simpelthen bedre. Det er svært at være psykisk passiv, når man er fysisk aktiv', slår hun fast.

Janne Aagaard mener også, at musikken i høj grad repræsenterer rummelighed.

'Der er plads til alle. Med musik og bevægelse kan man være med, uanset hvilket niveau man er på, og alle kan få en succesoplevelse. Måske er det endda sådan, at ham, der ikke er så god til matematik, er virkelig god til at finde på sjove bevægelser', siger hun og tilføjer, at de sociale færdigheder også bliver stærkere. Børnene bliver nødt til at vise hensyn på gulvet, vente på tur, give hinanden plads og bruge tid på at se på hinanden.

Men noget, Janne Aagaard især går op i, er den måde, rytmikundervisningen styrker elevernes selvværd på.

'Det er selvfølgelig væsentligt, at man begynder tidligt. Før der kommer en generthedsbarriere. Men så lærer børnene også at stå midt på gulvet og danse solo, mens alle ser på dem. De lærer at stå frem og præsentere sig selv uden at tøve, og det gør virkelig meget for selvværdet'.

Også for de tonedøve

Janne Aagaard holder ofte kurser i at bruge rytmik i undervisningen for andre lærere. Og det, hun kan lære fra sig, er ikke kun rettet mod folk, der er født med et instrument mellem hænderne.

'Mine kurser har især ramt folk, der ikke selv kan spille og derfor ikke tror, at de har mulighed for at bruge musik og bevægelse i deres undervisning. Det er derfor, jeg har lavet min cd med sanglege, hvor der er versioner både med og uden sang. Den kan bruges som akkompagnement, og på den måde kan læreren også selv være med på gulvet - engagementet smitter jo af på børnene. Og det er så vigtigt, at lærere også har det sjovt - sammen med børnene', siger hun.

På kurserne er deltagerne ude at kravle rundt på gulvet på samme måde som børnene. Det er nemlig ikke kun børn, der lærer bedre, ifølge Janne Aagaard. Men der bliver ikke serveret nogle færdigsyede løsninger.

'Jeg giver nogle bud og giver så folk mulighed for at bruge egne ideer og tilpasse til egne forhold'.

Tidligere kunne hun blive lidt nervøs før et kursus, men sådan er det ikke længere. 'Jeg elsker det simpelthen. Jeg får tit meget positiv feedback på mine kurser. Nogle gange kan jeg blive helt rørt, når gamle deltagere fortæller, hvor meget de har fået ud af mine ideer'.

Tilbage i rytmiklokalet skal der gang i zebrasambaen, hvor alle børnene på skift skal stå frem og danse for hinanden.

'I må love mig ikke at skændes om, hvem der skal være hvem', siger Janne Aagaard.

'Så bliver Janne sur', siger Nicolaj og tager sig til hovedet. Alligevel begynder Mariam at græde, fordi Michelle får lov at være Zebra-Søster-Jill, der er en zebrasild. Hurtigt lader Mariam sig dog overtale til at være Zebra-Tante-Liselot, for hun går med papillot. Og med en stor blå papillot i panden springer hun ud i en stormende stilfuld zebrasamba.

Bogen 'Zebra-ze-ze' har tolv sange om en nat i zoologisk have samt noder, becifringer og vejledning til, hvordan man kan bruge dem til undervisning. På den tilhørende cd er alle sangene med og uden sang. Begge dele kan fås hos forlaget Malling Beck.

Har man spørgsmål til Janne Aagaard, er man velkommen til at skrive til hende på janne.aagaard@post.tele.dk