Pædagogikfag er for teoretisk

Undervisningen i pædagogik på seminarierne skal være mere rettet mod hverdagen i skolerne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Underviserne i pædagogik på læreruddannelsen skal i højere grad gøre det tydeligt for de studerende, hvordan et givent teoretisk stof kan blive relevant for lærerarbejdet i hverdagen i skolen.

Det er den centrale anbefaling af de i alt 11, som gives i en ny evaluering af faget pædagogik fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva).

Derved slår rapporten ned i en gammel konflikt i læreruddannelsen, som ikke kun gør sig gældende i Danmark, men også i udlandet, nemlig modsætningen mellem teori og praksis, siger Finn Held, der er censorformand for pædagogik såvel som for læreruddannelsen som helhed.

Han kan nikke genkendende til evalueringens konstatering af, at en del studerende har svært ved at se fagets relevans i læreruddannelsen, måske fordi de forventer, at pædagogikfaget giver dem anvisninger på, hvordan de skal handle i praksis.

'Men pædagogikfaget handler mere om at træne de studerendes evne til at reflektere over centrale begreber som opdragelse, socialisering, viden og dannelse', hedder det i rapporten.

Eva anbefaler på baggrund heraf blandt andet, at der drages flere empiriske undersøgelser fra skolens hverdag ind i den ofte højtflyvende teoretiske undervisning i pædagogik på seminarierne.

Men Finn Held, der er redaktør af og bidragyder til bogen 'Introduktion til pædagogik', som udkom for nylig, mener ikke, at mere empiri er nok.

Fra dannelsesfag til professionsfag

Efter hans mening skal problemstillingen formuleres således: Skal pædagogik være et dannelsesfag, hvor den studerende udvikler sig personligt, eller et fag, hvor de studerende får viden om de faktiske professionsvilkår i folkeskolen?

Han mener selv det sidste, og ud fra det synspunkt mener han ikke, at rapporten er klar nok.

'Den professionelle kernefaglighed i læreruddannelsen er folkeskolen. Derfor mangler jeg en fremhævelse af det specielle mandat, folkeskolen bygger på, nemlig børns ret til undervisning. Det er det, der kan give en kernefaglighed i læreruddannelsen. Hvad ved vi om det? Hvad findes der af regler?', siger han.

'Kernefagligheden i læreruddannelsen skal efter min mening bestemmes af, at pædagogikken er en folkeskolepædagogik. Der er ikke tale om små børn eller unge eller voksne, men om børn, som har en grundlovssikret ret til undervisning'.

'Det er simpelt hen grundlaget for folkeskolens arbejde, og det skal også være grundlaget for faget pædagogik på den uddannelse, der uddanner lærere til folkeskolen'.

'Så de studerende bliver bevidste om, hvad betydningen er af, at der er en bestemt alder, hvor man er grundlovssikret en rettighed til undervisning'.

'Det, der er kendetegnende ved folkeskolen, er netop dette særlige, at lærerne har grundloven med sig og har hele det danske samfunds politiske opbakning i deres arbejde. Det er så definerende for det at være lærer, at det burde have været med i de her anbefalinger', siger Finn Held, der bortset fra det mener, at evalueringen har fat i mange lange ender.

'Rapporten er en slags repetition af en lang række problemer, vi længe har kendt i faget pædagogik i læreruddannelsen. Bo Jakobsen påviste i sin undersøgelse i 1988, at faget mangler relevans, og jeg påpegede i min undersøgelse i 1997, at der mangler substans i seminariernes studieordninger for pædagogik', siger Finn Held.

Eva vil senere evaluere læreruddannelsen som helhed.

Læse mere på www.folkeskolen.dk

Læs rapporten på www.eva.dk

11 anbefalinger

1)Evalueringsgruppen anbefaler, at lærerne på seminarierne tredeler undervisningen i pædagogik i stof, der retter sig mod a)professionen (særlige bestemmelser, selvforståelse og kulturer), b)professionsudøvelsen (teorier og begreber) og c) professionsudøveren (dannelse og selvudvikling).

2)Eva anbefaler, at seminarielærerne i højere grad træner de studerendes analytiske færdigheder.

3)Seminarielærerne bør tydeliggøre, på hvilken måde et givet stof er relevant for det at være lærer.

4)Eva anbefaler, at lærer-ne i højere grad inddrager empirisk forskning med relevans for lærerprofessionen.

5)Eva anbefaler, at lærer-ne gør pædagogikfaget me-re normativt, eksempelvis: Hvad gør man, når man ikke kan få idealerne til at passe til virkeligheden i praktikken?

6)Eva anbefaler, at Undervisningsministeriet udarbejder en ny CKF (centrale kundskabs- og færdighedsområder) for faget.

7)Eva anbefaler, at Undervisningsministeriet genovervejer CKF'erne for de øvrige pædagogiske fag, så arbejdsdelingen mellem de pædagogiske fag bliver klarere.

8)Eva anbefaler, at lærerne varierer undervisningsformerne mere og samtidig tydeliggør progressionen i undervisningen.

9)Eva anbefaler Undervisningsministeriet, at eksamensformen i pædagogik ændres til en eksamen, der baserer sig på de studerendes løbende arbejde med faget.

10) Eva anbefaler, at seminariernes ledelse sørger for, at ingen underviser har eneansvar for pædagogikundervisningen på et hold.

11) Eva anbefaler derfor seminariernes ledelse, at man ikke placerer faget som 'et bånd gennem uddannelsen'. Det virker ikke forsvarligt med fagets nuværende timetal.

Rapporten er en slags repetition af en lang række problemer, vi længe har kendt i faget pædagogik i læreruddannelsen