Få dage før julefreden sænkede sig over de mange arbejdspladser, hvor Danmarks Lærerforenings medlemmer knokler hver dag, mødtes alle foreningens mere end 1800 tillidsvalgte i Odense Kongrescenter. Anledningen til TR-stormødet var, at lærerkommissionen dagen inden havde præsenteret den rapport, som de havde arbejdet på i 16 måneder. Og kommissionsformand Per B. Christensens fremlæggelse af rapporten var da også mødets vigtigste punkt.

Kommissionen blev nedsat som en del af den aftale, vi indgik ved OK18. I aftalen skriver parterne, at vi er enige om, at ”OK18-resultatet er udtryk for et fælles ønske om et fornyet samarbejde mellem KL og LC og en ny start for folkeskolen og de øvrige underviserområder”.

Ønsket om et fornyet samarbejde blev understreget og gentaget på TR-stormødet i den tale, som KL’s formand Jacob Bundsgaard gav til de mange tillidsvalgte. Bundsgaard hæftede sig ved, at kommissionen fastslår, at der, hvor der er gensidig tillid, og man kan finde ud af at samarbejde lokalt, har det en helt indlysende positiv effekt på den kvalitet, der er i undervisningen.

”Samarbejdet” har da også en helt central placering i kommissionens rapport. Kommissionen omtaler således ”samarbejdssporet” som en alternativ tilgang til de kommende forhandlinger om en arbejdstidsaftale. Som Bundsgaard udtrykte det, er det jo ikke raketvidenskab, at et godt, tillidsfuldt og forpligtende samarbejde skaber bedre rammer om lærernes daglige arbejde og dermed også en bedre skole. Konklusionen kan også til fulde bekræftes i den opsamling, som vi i efteråret lavede af de lokale arbejdstidsaftaler. Og i forlængelse af TR-stormødet har jeg fået en række henvendelser fra skoler landet over, der gerne vil have besøg af os og KL for med deres konkrete erfaringer med et velfungerende samarbejde at give inspiration til de kommende forhandlinger.

Kommissionen har identificeret en række problemstillinger, som de mener, at en ny arbejdstidsaftale bør adressere:

• Sammenhængen mellem tid og opgaver herunder muligheden for forberedelse, teamsamarbejde og faglig udvikling
• En større indsigt for lærerne i skolens planlægningsgrundlag
• En hensigtsmæssig og gennemskuelig opgavetildeling for den enkelte lærer
• Balance mellem hensynet til fleksibilitet for den enkelte lærer og hensynet til det kollegiale samarbejde på skolen
• Balance mellem centrale regler og lokale løsninger, der tager hensyn til lokale ideer og behov  

Med udgangspunkt i de skolebesøg, som jeg har haft hen over efteråret, og gode samtaler med lærere, børnehaveklasseledere og skoleleder kan jeg bestemt nikke genkendende til temaerne, som kommissionen fremhæver.

På en af skolerne fik jeg følgende beskrivelse med fra lærere og børnehaveklasseledere i indskolingsafdelingen:  

Der er ikke tid nok til kerneopgaven i hverdagen og rammerne er ikke tilstrækkelige til at få det hele til at hænge sammen. Vi oplever ikke, at der er nok muligheder for ledelsen til at afhjælpe eller støtte os i vores hverdag. I indskolingen er kerneopgaven:

• Den faglige daglige undervisning og forberedelse heraf
• Faglig progression
• Inklusionsopgaver
• Relations dannelse og konfliktløsning.
• Støtte elevens almen dannelse og læringsparathed
• Samarbejde med pædagogisk personale om elevernes trivsel  

I indskolingen er vi glade for vores arbejde og vi er bekymrede over at vi ikke længere kan afvikle kerneopgaven med den nødvendige grundighed og omtanke. Vores nuværende rammer for forberedelse giver ikke plads til den daglige undervisningsforberedelse. Vi udfører i overvejende grad konflikthåndtering, udviklingsprojekter, implementering af platforme, forældresamarbejde, lærermøder, møder med psykolog, logopæd, ressourceteam, sagsbehandler m.m.

Vi ønsker, at der i den kommende OK forhandling kæmpes for, at vi får mere tid til kerneopgaven, og at vores skoleledelse får mulighed for at sætte realistiske rammer for vores arbejde.  

Jeg kan i høj grad genfinde denne beskrivelse i kommissionens analyser, og jeg ved, at mange lærere kan nikke genkendende til beskrivelsen. Jeg hæfter mig ved, at lærerne ikke fremfører en kritik af skolens ledelse, snarere tværtimod. Lærerne har i høj grad fokus på ledernes muligheder for at kunne løse ledelsesopgaven.

Og så efterlyser lærerne, at kvaliteten af kerneopgaven – undervisningen – kommer i fokus.   Da vi sammen med KL i 2018 aftalte at nedsætte lærerkommissionen, lod vi ikke bare kommissionen famle i blinde. Vi understregede, at vores fælles mål er at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital.

Ved fremlæggelsen af rapporten understregede Per B. Christensen, at de i mødet med lærere og ledere ofte var blevet mødt med ønsket om flere resurser til skolen, men at det var en opgave, der lå uden for kommissionens mandat og muligheder. Det er heller ikke folkeskolens økonomi, der er til forhandling, når periodeforhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale begynder om godt to måneder. Det tager vi fat på i andre sammenhænge. Det skal imidlertid ikke forhindre os i at forsøge at nå en aftale, der skaber den bedst mulige ramme for, at vi kan nå målene om størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital, og her er nøgleordet efter kommissionens grundige analyser et styrket og reelt samarbejde.  

Kan vi gennem en aftalebaseret samarbejdsforpligtigelse sikre, at de udfordringer, som er beskrevet i det tidligere omtalte brev, bliver afhjulpet? Kan vi sikre, at det er muligheden for at lykkes med skolens kerneopgave – undervisningen – der kommer i fokus? Kan vi sikre, at forberedelsestiden ikke blot er den tid, der er til rest, når alle andre opgaver er løst? Kan vi sikre, at alle lærere oplever, at de har fået en hensigtsmæssig og gennemskuelig opgavefordeling? Ja, vi kan i hvert fald konstatere, at i nogle kommuner og på nogle skoler er de kommet langt i den retning.

Kommissionen anbefaler, at vi bruger de erfaringer i de kommende forhandlinger, og Per B. opfordrede på TR-stormødet konkret parterne til som optakt til forhandlingerne sammen at besøge nogle af de skoler.   Den opfordring synes jeg, at vi skal følge. En ny tilgang til forhandlingerne kan være afgørende for, at vi denne gang når et resultat, som begge parter efterfølgende fuldt og helt står på mål for.

Det kan i den forbindelse give god mening, at vi som parter ikke møder op til forhandlingerne med hver vores firkantede krav men i stedet sammen drøfter mulige løsninger på de udfordringer, som kommissionen siger, vi bør løse gennem en aftale. Og her kan de gode erfaringer, der er gjort rundt om i landet være til god inspiration. Det helt afgørende vil naturligvis være, at disse erfaringer kan omsættes til en central arbejdstidsaftale, så vi sikrer, at aftalen understøtter målsætningerne om størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital på alle arbejdspladser, hvor DLF’s medlemmer arbejder.  

Med aftalen om Ny Start ved OK18 er der sket et klart løft af samarbejdet mellem KL og os. Det forbedrede samarbejde har bredt sig til en række kommuner. Jeg håber og tror, at det sammen med kommissionens beskrivelse af udfordringer, der skal adresseres i en kommende arbejdstidsaftale, giver os et klart bedre udgangspunkt for at nå et resultat, når vi senere på året sætter os til forhandlingsbordet. Der ligger et stort ansvar hos begge parter i at nå i mål med en ny fælles arbejdstidsaftale, som har værdi i hverdagen på skolerne.  

På en række møder for tillidsvalgte og medlemmer landet over vil vi i de kommende måneder orientere yderligere om de kommende forhandlinger.  

Det er mit håb og ønske, at 2020 bliver året, hvor vi endelig bliver lov 409 kvit på det kommunale område, og at vi som aftalt efterfølgende bruger resultatet til også at skrotte lov 409 på det statslige område. Med det håb vil jeg ønske alle et godt nytår.  

Anders