Debat

Pædagogisk kunstprodukt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu og da har der her i bladet været rene glædesudbrud over lærergerningen og det faktum, at læreruddannelsen førte til arbejdet med undervisning. Ingen grund til at betvivle sådanne udsagn, skulle de end have karakter af pædagogisk lyrikersind, for arbejdet med børn og unge rummer for enhver underviser en dimension, hvor opnået resultat kan opveje megen dårligdom under processen. Læreren gør meget for at skabe et godt undervisningsmiljø, men den rette pædagogiske stemning bliver først skabt, hvis målet er læringsmiljø. Den dagdrømmerisk indstillede skoleleder finder ligefrem, at blot kraftordet læringsmiljø udåndes, så er vejen skabt for at bryde den sociale arv, der hævdes elimineret i lande, vi sammenligner os med! Tankegangen har en slags Mahatma-status, en helliggørelse af et pædagogisk kunstprodukt, der erstatter den traditionelle lærerrolle, der arbejder med et mål, der hedder indlæring i forbindelse med undervisning.

Fremkomsten af store, pædagogiske, åndelige førere kunne ingen med en ældre læreruddannelse forudse, heller ikke at ny pædagogik førte til nedprioritering af lektielæsning og voldsom opprioritering af erhvervsarbejde, hvor de ældste elever bruger al deres energi og gaber kæberne af led i timerne. Vi tog vel heller ikke en lærereksamen for at få et problem med elevernes mødefrekvens eller for at møde forældre, der i stigende antal tager børn med på ferie uden for de fastlagte perioder. Hvem kunne regne ud, at forældrene ikke mere føler det som en forpligtelse at sende udhvilede børn i skole. Læringsbegreb, undervisningsdifferentiering til trods, så oplever vi faglig nedtur, dog ekkoer skolelederen kompetencegivende læreprocesser som vidundermedicinen. Lærereksamen giver nu adgang til et tidsforbrug, hvor ikke-undervisningsaktiviteter fylder to tredjedele af lærernes tildelte tid. Var det derfor, vi tog uddannelsen? Og for at blive erstattet af brobygnings-vejlednings-erhvervsaktiviteter og meget mere. Tog vi en lærereksamen for at møde uunderviselige børn med ophold i nedslidte skoler og for at få ringe muligheder for at skaffe bedre undervisningsmaterialer? Tænk at møde så mange skoleledere med en tone af gelassenhed og tilpasning i forhold til et pædagogisk univers, der underminerer en ældre lærer-eksamens muligheder for at give den undervisning, der var grunden til, at vi valgte lærergerningen. Så simpelt i virkeligheden!

Torben Thomsen

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Aars