Debat

Ikke noget dørsmækkeri

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I et interview i Folkeskolen nummer 9 fremgik det, at jeg er meget kritisk over for værdien i den omsiggribende decentralisering. Den kritik står jeg bestemt ved!

Imidlertid kunne samme interview også læses som en form for dørsmækkeri over for min kommune, hvilket jeg på ingen måde har nogen ønsker om og heller ikke i kommunen har givet udtryk for i forbindelse med min orlov. Én ting er, at journalisten ud af et langt interview vælger at fokusere ret ensidigt på problematikken omkring decentralisering, en anden er, at den endelige redigering finder sted på en sådan måde, at enhver nuancering falder bort.

Jeg har været skoleleder i Ishøj Kommune i næsten 15 år og har altid betragtet det som et privilegium at arbejde sammen med kompetente medarbejdere og følt, at vi på mange felter er blevet bakket godt op af kommunen, som har god forståelse for, at vi laver heldagsskole på en særlig måde.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Decentraliseringen synes at rulle hen over det ganske land, og jeg tror, vi er mange skoleledere, som befinder os i et dybt personligt dilemma mellem ønsket om på den ene side at udøve personale- og pædagogisk ledelse og på den anden side at stå over for en stejlt stigende arbejdsbyrde på det administrative område. Det dilemma har jeg forholdt mig til - efter mange år i et spændende og udfordrende job.

Claes Solborg Pedersen

Albertslund

Powered by Labrador CMS