Mere til lærerne ved tavlen

Undervisningstillægget forhøjes med næsten fem kroner til alle lærere

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle lærere med mange timer i klasserne kan få lidt flere kroner i lønposen, hvis overenskomsten bliver stemt hjem.

Foruden de generelle lønstigninger på 5,5 procent og forlodsfinansieringen på 1,87 procent får alle lærere 4,76 kroner mere i undervisningstillæg per time. Der bliver samtidig gennemført tilsvarende ændringer inden for ungdoms- og sprogskoleområdet.

Også skoleinspektører på mindre skoler, skolekonsulenter og lærere på skoler med vidtgående specialundervisning er blandt dem, der er tilgodeset med løntillæg i forslaget til en ny overenskomst.