Lærerne siger nej til OK-forlig

Forligsmanden fremsatte forlig, der ikke overraskede.Chefforhandlerne er tilfredse, mens flere organisationer er betænkelige

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lidt mere i løn. Flere feriedage. Flere penge afsat til de lokale lønforhandlinger og en opstramning af Ny Løn-systemet.

Det er hovedtemaerne i den overenskomst, som kan komme til at gælde for 650.000 ansatte i amter og kommuner de næste tre år.

Men det tilbud ønsker lærerne ikke. Få timer efter at forligsmand Mette Christensen fremlagde mæglingsforslaget til overenskomsten, valgte en enig hovedstyrelse i DLF at anbefale medlemmerne at stemme nej til forslaget.

Det er dog ikke sikkert, at nej'et får den store betydning. Mette Christensen gjorde nemlig klart, at der bliver tale om en sammenkædning af de 65 lønmodtagerorganisationer, der forhandler under Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO). Det betyder, at hvis lærerne stemmer nej til forslaget, kan de blive tvunget til at acceptere et samlet flertals ja.

Det er første gang nogensinde, at Forligsmanden fremlægger et mæglingsforslag til et samlet kommunalt og amtskommunalt forlig. Indtil nu er det lykkedes parterne at blive enige uden at inddrage Forligsinstitutionen.

Ny Løn skiller parterne

Parterne blev i februar kaldt i Forligsen, fordi de ikke kunne enes om, hvor stor en del af lønnen der skulle bruges til lokale lønforhandlinger. Lærerne var blandt dem, der satte sig meget hårdt imod kommunernes krav om, at der skulle sættes flere penge af til lokal løn. Store grupper af lærere protesterede under forhandlingerne, og flere fremførte, at der ikke burde sættes en eneste krone af. Lærerne mener, at Ny Løn ikke fungerer, fordi nogle kommuner forhaler tidsfristerne og ikke udbetaler de penge, der er i systemet.

De frivillige overenskomstforhandlinger strandede på, at et samlet KTO ikke ville sætte mere af til lokale lønforhandlinger end ved overenskomsten i 1999 - nemlig 1,5 procent af lønsummen, mens arbejdsgiverne mindst ville have 2,2 procent.

I mæglingsforslaget lyder buddet på 1,87 procent af lønsummen.

Poul Winckler fremhævede, at lærernes formand, Anni Herfort, havde kæmpet for, at procenten ikke kom højere op:

'Hun var meget ihærdig. Når procentsatsen ikke blev større, var det i høj grad hendes fortjeneste', sagde Poul Winckler.

På den anden side af bordet kunne Ole Andersen godt have ønsket sig flere penge til Ny Løn.

'Vi havde håbet, at vi var kommet noget højere op, men der er alligevel tale om en fremgang for den nye løn, der har betydning. Det er noget, kommuner og amter kan arbejde videre med', sagde arbejdsgivernes chefforhandler Ole Andersen efter fremlæggelsen. Også lønmodtagernes forhandler, formand for KTO, Poul Winckler, var tilfreds. Han mente, at forliget er meget tæt på KTO's oprindelige krav, og at der er store muligheder for, at forliget bliver stemt hjem.

'Vi har fået nogle kolossale indrømmelser. Hvert år skal samtlige personalegrupper vurderes i forhold til Ny Løn. Det er et fremskridt, at ingen skal gå rundt i systemet uden at blive vurderet', sagde Poul Winckler.

Han lagde vægt på, at der er sket opstramninger på tidsfristerne i Ny Løn-systemet, og at uoverensstemmelser nu kan afgøres ved en opmand.

Ole Andersen sagde, at kommunerne opfører sig pænt, når det gælder de lokale lønforhandlinger. Han mener, at mæg-lingsforslaget ikke ændrer Ny Løn-systemet mærkbart.

'Der er ikke bindinger af nogen betydning. Vi har i forvejen medarbejdersamtaler i alle kommuner', sagde han.

Blandet modtagelse

Poul Winckler var ved fremlæggelsen også klar over, at ikke alle KTO's medlems-organisationer vil klappe lige kraftigt over forliget.

'Der er ikke lige stor begejstring hele vejen rundt', sagde han.

Formanden for Akademikernes Centralorganisation, Svend Christensen, har meldt ud, at han hverken anbefaler medlemsorganisationerne at stemme ja eller nej. Næste dag anbefalede BUPL's hovedbestyrelse med et snævert flertal på 22 mod 17 medlemmer at sætte kryds ved ja. Hos sygeplejerskerne stemte ti hovedbestyrelsesmedlemmer ja og ni nej. Hovedbestyrelserne i FOA, Forbundet af Offentligt Ansatte, og HK anbefaler enstemmigt deres medlemmer at stemme ja.

Det samlede resultat af organisationernes urafstemninger bliver offentliggjort i Forligsinstitutionen den 30. april. Hvis flertallet af de 650.000 ansatte i amter og kommuner vælger at stemme nej, kan den første storkonflikt på det kommunale område blive en realitet fra den 4. maj.

Hvis mæglingsforslaget bliver stemt hjem, kan lærere, børnehaveklasseledere med flere over de næste tre år blandt andet se frem til:

Løn:

5,5 procent i generelle lønstigninger. Dertil er lærerne sikret, at undervisningstillægget stiger med 4,76 kroner per time for alle lærere.

Penge til lokale lønforhandlinger:

1,87 procent af lønsummen skal anvendes til lokale lønforhandlinger. Samtidig bliver tidsfristerne strammet op, samtlige ansatte skal hvert år vurderes i forhold til Ny Løn, og der bliver indført en ny måde at løse konflikter på.

Pension:

Tjenestemandspensionerne sættes op med en procent i kommunerne, og parterne er enige om at gennemføre en undersøgelse for at vurdere, om tjenestemændenes pension er blevet forringet.

De overenskomstansattes pensionsindbetalinger stiger fra 15,3 procent til 16,23 procent. Derudover er sat et engangsbeløb på 37 millioner kroner af til en gruppe lærere, der mistede pensionskroner ved kommunaliseringen i 1993.

Arbejdstid:

Der er indgået en aftale, som sikrer, at der er penge til at forhandle arbejdstid i 2004. Hvis parterne ikke kan blive enige om en ny aftale, fortsætter den gamle til overenskomstforhandlingerne og dermed strejkeretten i 2005.

Mere ferie:

De ansatte får yderligere to feriefridage. Lærerne skal vælge, om de vil bruge feriefridagene til at nedsætte de årlige arbejdstimer eller få dem udbetalt.

Bedre tillidsrepræsentantvilkår:

Tillidsrepræsentanterne får mulighed for at få løntillæg, fordi de har påtaget sig hvervet. Derudover får de blandt andet ret til adgang til it-udstyr og internetopkobling. De bliver også sikret bedre adgang til relevante oplysninger.