Debat

Ved siden af studiet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 10 kan man læse beretninger fra studerende, der er ude af seminariet før endt uddannelse, og fra en fortvivlet rektor, der desværre mest af alt fokuserer på, hvad de studerendes valg betyder for seminariets økonomiske situation.

Det kan være nødvendigt at tjene penge, mens man læser, og det kan være ganske fornuftigt at tjene de ekstra penge ved at være vikar og derved have kontakt med børn og folkeskole ved siden af studiet. Men med fed streg under 'ved siden af studiet' - for vi er studerende! Hvis det legaliseres, at man som studerende arbejder mere eller mindre på fuld tid i skolen, hvordan skal vi så kunne sætte fokus på udviklingen af praktikken som et vigtigt fag i læreruddannelsen?

Praktikken som fag kendetegnes ved, at den studerende i en afmålt periode i praksis skal studere udvalgte emner i en folkeskolekultur. Det betyder, at man i praktikken skal have ekstra tid til forberedelse. Der skal være rigelig tid til og krav om at reflektere og observere. For, undervejs og tilbage på seminariet, at sætte det erfarede ind i det videre teoretiske studieforløb frem mod næste praktik. Progressionen igennem uddannelsens praktikker skulle gerne gøre os mere og mere bevidste om skolens virkelighed og i samspil med de andre dele af uddannelsen gøre os klar til efter fire år at varetage lærerjobbet i den danske folkeskole.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg savner lidt fællesskabsforpligtelse hos os selv som lærerstuderende i diskussionen af og forståelsen for uddannelsens betydning for vores og folkeskolens fremtid. Og jeg savner lidt helhedsforståelse hos såvel rektorer som DLF og politikere i form af at erkende og ikke mindst markere, at kvaliteten i fremtidens folkeskole kun sikres, hvis man politisk og pædagogisk tør satse på de langsigtede løsninger. Samt eksplicit sætter sine mål og strategier op for hinanden med fælles handling som formål. Det vil ikke være gunstigt for sagen at falde for regeringens tendens til at lukke af for den helhed, der til enhver tid omgiver den enkelte sag. Vi må opfatte de økonomiske problemer som en enkelt del af og ikke hele essensen i denne problemstilling med lærermangel, frafald på læreruddannelsen og perspektiverne for professionel udvikling af den danske grundskole.

Forkortet af redaktionen

Marie Kjeldsen

studerende på Zahles Seminarium København