Debat

Mere teknik end politik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi skal alle bevare evnen til at tvivle, komme med selvstændige meningsytringer. Tvivlen i Folkeskolens debatspalter bliver ofte hurtigt afvist, fordi de politisk valgte tit er folk, der lader sig embedsmands- og cirkulærelede, dirigere og ikke evner det politiske indhold, som de fleste problematikker også indeholder.

Et langt ophold i DLF-ledelsen skaber teknikere snarere end politikere. Derfor er det også sandsynligt, at psykolog Erik Thyge Nielsen intet svar får fra DLF-ledelsen på sine spørgsmål i Folkeskolen nummer 8 om, hvem OECD-Pisa egentlig er. Her stilles en række relevante spørgsmål om det idémæssige plan, der styrer internationale undersøgelser, med henblik på at få opklaret, 'om vi fortsat vil fællesskabets skole?'

Hovedstyrelsens politikere står ikke i kø for at besvare, men er det ikke derfor, de sidder der? Har administrationslysten fået overtaget?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Når 14-åriges politiske kundskaber undersøges internationalt, kan man bestemt undres over en dansk analyse skrevet af forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet Jens Bruun.

Undersøgelsen understreger, at det eneste, de adspurgte 9.-klasser scorer lavt på, er spørgsmålet om indvandreres rettigheder kulturelt. Dette forklarer forskeren imidlertid med skræk for, at disse kan være en trussel mod det bestående demokrati, men kunne lige så vel være udtryk for en enøjet individualistisk tankegang hos informanterne. Er der i undersøgelsen stillet konkrete spørgsmål til netop truslen af demokratiet? Den igangværende debat går ikke på demokratitruslen, men beskæftiger sig snarere med økonomiske aspekter. 65.000 indvandrere i den arbejdsdygtige alder er på bistand. Et spild, der svarer til værdien af olien i Nordsøen. Dette er i hvert fald en del af debatten, en 9. klasse kan forholde sig til, det konkrete over for det mere abstrakte. Elever i 9. klasse vil ofte i abstrakte spørgsmål svare positivt, da de ikke er klædt på til mere. Er klasserumsklimaet åbent? Ja, dette er en konstatering og ikke en holdning, som Jens Bruun lægger op til. Undersøgelsen kunne lige så vel konkludere, at de unge er en del af et samfund, hvor de individuelle værdier har høj værdi, mens fællesskabstanken er trådt i baggrunden og således kun trækkes frem, når den samlede danskhed trues af kræfter udefra - nemlig fremmede. Men så ville regnskabet ikke gå op, og undersøgelser passer altid. Måske skulle selvstændig tvivl fylde mere i DLF-ledelsens politiske virke!

Torben Thomsen

Aars