Debat

Politisk overlevelse

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Findes der en herfortsk overenskomstmetode? Hvis ikke, bør den opfindes, for bagude ligger 1999-overenskomstforhandlinger, som stadig smerter i lærerflokken, erindring om et resultat, der for længst har dømt formanden for DLF på hendes gerninger. Politisk overlevelse hedder den øvelse, formanden nu begiver sig ud i. Med sig trækker hun et antal taburetter i hovedstyrelsen, som bagefter har givet anskuelsesundervisning i, hvad formandsfølgagtighed drejer sig om.

Hvem venter i kulissen på at overtage den politiske toppost i DLF? Anni Herfort er selvfølgelig bevidst om egne og andres taktiske snuheder, for denne gang kan hun ikke holde til et personligt ansvar for et resultat, der hverken giver mærkbare forbedringer for reallønnen eller afskaffer arbejdsgivertankegangen om at indføre begyndelsen på individualiseringen af lønnen.

Det lyder dramatisk med overenskomstsammenbrud, hvor ligger muligheden for at smyge ansvaret af sig? I enigheden om en samlet forhandling såmænd! Forligsinstitutionen kan glæde sig over den rene foræring i forhold til at strikke et forlig sammen. Uenigheden drejer sig vel kun om at fordele 100 kroner om måneden per medlem. Det vil derfor være let for forligsmanden at strikke et forlig sammen, og lige så let vil det være for DLF-formanden med afvæbnende, husmoderlig hygge at sige til medlemmerne at vi fik et resultat trukket ned over hovedet, og således kan vi alle konstatere, at det betaler sig altid at gøre, hvad det i øjeblikket betaler sig at gøre!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Og gået på klingen er formanden vel ikke afgørende imod Ny Løn og forlodsfinansiering, blot arbejdsgiverne kan få den til at fungere. Hvis arbejdsgivernes måde at takle Ny Løn på er uholdbar, hvad gør den så holdbar set med DLF-øjne? Forlodsfinansieringsuhyret kan vokse sig mangehovedet i fremtiden, men er også denne gang en bekvem mulighed for at befri sig for et politisk ansvar, der ellers kunne blive en belastning ved næste formandsvalg. For selvfølgelig sidder der folk parat til at røve formandsstolen. Det ved formanden og det herfortske flertal i hovedstyrelsen. Foreningspolitikerne skal mindes om, at overenskomstteknisk ansvarsforflygtigelse i herfortsk regi ikke er metoden til formandsgenvalg!

Torben Thomsen

Aars