Debat

Naturfagenes placering i folkeskolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Anders V. Thomsen, formand for Biologforbundet, mener, jeg er forhastet i mine konklusioner fra en undersøgelse. Nu har han, som alle andre, også kun haft lejlighed til at se mit facit og ikke mellemregningerne. Dem skal jeg derfor, i kort form, levere her.

Intentionen med faget natur/teknik var, at eleverne skulle have oplevelser, erfaringer og indsigt, og at de skulle udvikle tanker, sprog og begreber for fagets områder. Det er flot og i princippet helt rigtigt tænkt.

Som han selv nævner, har det også tidligere vist sig, at faget natur/teknik, der dækker 44 procent af folkeskolens resurser til naturfag og teknik, har fået en stedmoderlig behandling i folkeskolen med hensyn til såvel lærernes formelle kvalifikationer som deres timetildeling. Det samme gælder i høj grad biologi, fysik/kemi og geografi. Dette er der næppe uenighed om. Spørgsmålet er imidlertid, hvad man kan gøre ved det, og det er her, at vandene skilles, idet vi kommer til at tale om holdninger og ikke mindst berører følelser.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Et fags betydning udtrykkes ved tre helt konkrete forhold: 1) timetildelingen over hele skoleforløbet, 2) den relative timetildeling over et givent skoleår, 3) tilstedeværelsen af konkrete krav i faget, især lektiebyrde, skriftlige opgaver og afgangsprøve.

Timetildelingen over hele skoleforløbet for natur/teknik samt naturfagene er ikke dårlig, den kommer op på 25 ugetimer. Tildelingen på seks ugetimer til fysik/kemi og fire ugetimer hver til biologi og geografi kan dog langtfra imponere. Den relative timefordeling over et givent skoleår er også meget bekymrende. Tilstedeværelsen af konkrete krav i faget - her er det stort set kun fysik/kemi, der tæller.

Måske kan vi imidlertid styrke internt - blandt de samlede 25 ugetimer til naturfagene og teknik. Vi kunne begynde med at tage natur/teknik-timerne fra 1. til 3. klasse, hvor der alligevel oftest er fålærerordning og stort behov for at arbejde med den sociale og emotionelle læring. Vi starter derefter natur/teknik i 4. klasse, hvor vi til gengæld øger timetallet til tre eller fire timer.

Tilbage står at skabe den sammenhæng til naturfagene i overbygningen, der i dag har manglet. Måske kan de nye natur/teknik-lærere fra sommeren 2002 gøre det, men der går nok mindst ti år, før der er sådan nogen på alle skoler, så i mellemtiden skulle vi måske lade natur/teknik betjene af team af biologi-, geografi- og fysik/kemi-lærere, der sammen planlægger undervisningen og hver for sig dækker deres faglige specialer. Om vi så overhovedet skal kalde det natur/teknik, eller om vi skal gå tilbage til de gamle betegnelser, er ret ligegyldigt, bare vi sørger for, at der er samarbejde.

Vi kunne også være rigtig frække og flytte de 11 timer i natur/teknik op i overbygningen, hvor vi ville kunne udvide med 44 procent.

Nu har jeg halvdelen af folkeskolelærerne, lærerne på centrene for videregående uddannelse og lærerne på Danmarks Pædagogiske Universitet på nakken. Men det er udmærket, så bliver tingene diskuteret, og jeg har jo ikke selv nogen følelser i klemme.

Niels Egelund

professor, Danmarks Pædagogiske Universitet

Powered by Labrador CMS