Undervisningsministeren spiller højt spil med sit forslag om at ophæve kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning, og Venstres skolepolitiske ordfører, Gitte Lillelund Bech, truer direkte med at sprænge folkeskoleforliget og gå sammen med Dansk Folkeparti i et nyt, politisk skævt skolelovsflertal. Hvis ikke forligspartierne retter sig ind efter regeringen, 'har vi kun ét sted at hente et flertal, og det tror jeg ikke, nogen af de nuværende forligsparter vil synes er sjovt', sagde hun i fredags til Folkeskolen.dk

Ministeren og Venstre véd ellers godt, hvor meget det betyder, at der er bred opbakning. Få dage efter at Ulla Tørnæs var tiltrådt, lød hendes egen vurdering sådan:

'Jeg anser det for meget vigtigt for folkeskolens udvikling, at der er bred enighed om hele grundlaget, derfor vil vi respektere og fastholde forliget og forhandle med alle deltagere'.

Den linje har Venstre ikke alene fulgt, når partiet har haft regeringsansvar. Nej, Venstre har været med i alle forlig om folkeskolen siden 1903.

For regeringspartneren forholder det sig noget anderledes; Det Konservative Folkeparti var hverken med i forliget om folkeskolen i 1958, 75 eller 93. Sidste gang var man ganske vist tæt på. Partiets forhandler, Eva Møller, kæmpede bravt - og sagde også ja, fordi hun forstod betydningen af brede skoleforlig. Men partifællen Frank Dahlgaard fik folketingsgruppen til at springe fra. Også selv om Fremskridtspartiet stemte for!

Men nu er Det Konservative Folkeparti med i forligskredsen. Sådan fungerer de uskrevne, men christiansborgske kutymer og aftaler. Om De Konservative har Ulla Tørnæs udtalt til Folkeskolen: 'De er selvfølgelig med bag skoleloven nu, helt på samme måde som da der blev dannet regering i 1982. Dengang stod Det Konservative Folkeparti ikke bag 75-loven, men de tilsluttede sig forliget som regeringsparti. Det vil også ske denne gang'.

Med de forpligtelser, det giver.

Og de er stærke. Det blev tydeligt demonstreret i 1999, hvor Centrum-Demokraterne havde fået afsat 350 millioner kroner på finansloven til forsøg med helhedsskole. Det projekt blev aldrig til virkelighed. Kristeligt Folkeparti nedlagde veto, og det kunne de, fordi de er med i folkeskoleforliget. Man skal være enige om at gennemføre ændringer. Ellers sprænges hele aftalen. Med de voldsomme konsekvenser, det vil få for det politiske arbejdsklima. Og for folkeskolen.

Hvis forliget én gang er brudt, kan resultatet blive vedvarende slagsmål om skolen, med al den utryghed og ustabilitet det vil give for undervisningen og for hele opslutningen omkring folkeskolen.

Det indser Ulla Tørnæs forhåbentlig.

-th

Læs side 12 og Folkeskolen.dk

Venstre truer med at sprænge folkeskoleforliget