Minister strammer Klare Mål op

DLF er kritisk over for nye Klare Mål

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs offentliggjorde i sidste uge nye Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder og vejledende delmål for fagene engelsk, tysk, fransk, natur/teknik, geografi, biologi, fysik/kemi, historie og samfundsfag.

De nye såkaldte Klare Mål ser på nogle punkter anderledes ud end de udkast, som arbejdsgrupper bestående af embedsmænd og lærere afleverede før regeringsskiftet.

En del er bare redaktionelt, men i historie og samfundsfag skulle eleverne eksempelvis oprindeligt lære at 'drøfte' og 'diskutere', nu skal de kunne 'beskrive' og 'kende til'.

Er der sket en opstramning af de Klare Mål, efter at du er kommet til?

'Ja, det er der. Der er sket en opstramning af de Klare Mål, primært sprogligt, men det handler også om, at mit mål er at få styrket de faglige færdigheder i folkeskolen. Det mener jeg er helt nødvendigt', siger Ulla Tørnæs.

DLF-kritik af opstramninger

Danmarks Lærerforening er kritisk over for opstramningerne og mener, at de er udtryk for et mere snævert læringssyn.

Tilmed er de sket, uden at ministeriet har hørt de arbejdsgrupper, der udarbejdede de oprindelige oplæg. En fremgangsmåde, som DLF også er kritisk over for.

'Vi, der har arbejdet med de Klare Mål, har lagt op til, at eleverne i de to fag skal være tænksomme og aktive, så de kan diskutere og drøfte det, de har lært', siger formand for pædagogisk udvalg i DLF, Jørgen Stampe.

'Det er nu blevet til, at de skal beskrive og kende til'.

'Det kan lyde som petitesser, men det er det ikke. Det er ikke nok, at eleverne kan fortælle, at de kan genkende begivenheder og begreber. Der er stor forskel på, om de kan gå bag om teksten, om de forstår det, der står, om de kan se drivkræfter i det, der sker i samfundet, og om de kan se, hvilke konsekvenser det har'.

'Ministeriet har her skruet ned for ambitionerne, og det kunne jo tænkes, at det er, fordi det så er nemmere at lave en færdighedstest og nemmere at sammenligne'.

Men det har ikke stor betydning, at eleverne kan dokumentere, at de kan klare en test på et givent tidspunkt, mener Jørgen Stampe.

'Undervisningen skulle gerne sætte varige spor, sådan at eleven ændrer sig som menneske og får større forståelse for sammenhænge. Det er mere vigtigt end opremsning af faktuel viden. Men dermed siger jeg ikke, at faktuel viden er ligegyldig'.

Klare Mål handler om resultater

Ulla Tørnæs siger, at det 'selvfølgelig er vigtigt, at eleverne får lejlighed til at drøfte og diskutere væsentlige samfundsspørgsmål'.

Men de Klare Mål handler ikke om at give lærerne gode ideer til undervisningen, påpeger hun.

'De Klare Mål er derimod udtryk for de forventninger, jeg har til resultatet af undervisningen', præciserer ministeren.

'For mig handler Klare Mål om, hvordan man som lærer får kendskab til, hvad eleven har fået ud af undervisningen. Det har stor betydning, at de, der har ansvar for den enkelte elev, også har kendskab til, om det er lykkedes for eleven, eller om eleven har vanskeligheder ved at tilegne sig det stof, som man skal igennem'.

Skyldes opstramningerne så også, at det er nemmere at teste faktuel viden?

'Det er ikke testen i sig selv, der har nogen betydning. Men det har betydning, om eleven har tilegnet sig de kundskaber og færdigheder'.

Hvordan skal lærerne undersøge, om eleverne har lært det, de skal ifølge Klare Mål?

'Det kan for eksempel ske ved test'.

Har du og ministeriet planer om at udarbejde testmaterialer?

'Vi er blandt andet ved at planlægge en konference om det her, og når vi har afholdt den, vil vi prøve at se på, hvordan vi kan bruge det mere operationelt'.

DLF-kritik af procedure

Det er ikke kun skiftet i fagsyn, DLF er kritisk over for. Selve gangen i arbejdet med Klare Mål har også været kritisabelt. Arbejdsgrupperne har afleveret ét produkt, og så er der komme et andet ud, uden at arbejdsgrupperne er blevet hørt.

'Man har involveret professionelle folk fra faglige foreninger og hovedforeningen, og så tager man uden dialog tingene ud af hænderne på dem', siger Jørgen Stampe.

'Som minimum burde man have taget en omgang mere og diskuteret med dem, der har lagt arbejde og hjerteblod i det'.

'Så havde man afsluttet ordentligt, og man havde vist, at man respekterede dem, man inviterede. Hvis man gør tingene hen over hovedet på folk uden så meget som at begrunde ændringerne, så laver man en dårlig samarbejdsform'.

Den manglende dialog kan give næring til en mistanke om, at Klare Mål ikke længere primært er et professionelt projekt, men nu mere er et partipolitisk projekt med henblik på at styrke en for traditionel faglighed, påpeger Jørgen Stampe.

'Og en sådan mistanke er ikke sund for klimaet i skolen', siger han.

'Danmarks Lærerforening skal naturligvis ikke bestemme, hvordan ministerens Klare Mål skal se ud, men det er en god idé, når man inviterer folk ind i en proces, at man så også afslutter, sådan at man får lyst til at tage fat en anden gang, og sådan at det er befordrende for det videre arbejde - for det er altså primært lærerne, der skal arbejde med de Klare Mål', siger Jørgen Stampe.

Han understreger, at han stadig mener, at projekt Klare Mål kan blive en gevinst for både eleverne og lærerne, og han håber, at proceduren bliver anderledes for de resterende fag og de timeløse fag.

Til kritikken af ministeriets fremgangsmåde siger Ulla Tørnæs: 'Jeg har forstået det sådan, at Uddannelsesstyrelsen har haft indbudt til et møde om Klare Mål, da man nærmede sig afslutningen af hele projektet, hvor der blev orienteret om projektets videre gang'.

Delmål for samfundsfag

Efter 9. klassetrin - forventninger til, hvad eleverne almindeligvis kan og ved inden for området 'Menneske og Stat':

- redegøre for hovedlinjerne i det danske demokratiske system og dets historie, herunder forskellen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt

- give eksempler på interesseorganisationer og græsrodsbevægelser

- redegøre for og forholde sig til hovedprincipperne i den danske velfærdsstat

- beskrive samspillet mellem stat, amt og kommune

- beskrive de store linjer i EU's historie og opbygning

- kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og Nato.

Klare Mål

I sidste uge offentliggjorde Ulla Tørnæs 'Klare Mål' for fagene engelsk, tysk, fransk, natur/teknik, geografi, biologi, fysik/kemi, historie og samfundsfag.

De Klare Mål erstatter skolens tidligere faghæfter. De nye indeholder et uændret formål for faget, nyformulerede Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF'er), nye vejledende delmål og en uændret læseplan.

De nye CKF'er er bindende, mens de vejledende delmål er til inspiration for kommunerne, som skal fastlægge mål for undervisningen på forskellige klassetrin.

'Klare Mål er et initiativ, der skal styrke og præcisere fagligheden i folkeskolen', står der på Undervisningsministeriets hjemmeside (www.klaremaal.uvm.dk).

Det var den forrige regering, der satte projekt Klare Mål i gang, men der er tilsyneladende sket et skred i projektets perspektiv. Dengang var slagordet, at de skulle 'tydeliggøre og præcisere' de faglige mål i skolen.

I sit forord til Klare Mål skriver undervisningsminister Ulla Tørnæs blandt andet: 'Regeringen ønsker at styrke det faglige niveau i folkeskolen, samtidig med at undervisningen bliver differentieret og dermed målrettet den enkelte elev'.

De Klare Mål bliver sendt ud som hæfter i løbet af foråret og gælder som 'grundlaget for lærernes planlægning af undervisning' fra august.

Der kommer nye CKF'er og delmål for de resterende fag i efteråret, som skal virke fra august 2003. Dansk og matematik fik Klare Mål sidste år.