EU satser på uddannelse

Uddannelse i Europa vil få en helt ny og vigtigere rolle end hidtil

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

EU's undervisningsministre mener, at uddannelse skal spille en selvstændig rolle og ikke bare være et redskab til at uddanne, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Ministrene var for nylig samlet i Bruxelles for at diskutere deres bidrag til EU's topmøde i marts, der har beskæftigelse på dagsordenen. Derfor anbefaler de, at regeringslederne anerkender uddannelse som et 'prioriteret nøgleområde' i EU's kamp mod arbejdsløshed.

Ministrenes hensigt er at måle og sammenligne de 15 uddannelsessystemer mod hinanden for at se, hvor de bedste metoder og erfaringer findes. Planen er ikke at foretage en forholdsvis ufarlig sammenligning a la OECD, men rent faktisk en proces, der giver Kommissionen ret til at stille forslag til forbedringer og konkrete, fælles mål.

Når det europæiske samarbejde nu får et ord med i uddannelsespolitik, bliver det svært for enkelte lande at sidde tilbage som bænkevarmere i stedet for at svinge med, lyder ministrenes og Kommissionens håb.

Spanien er formandsland for EU, og landets undervisningsminister, Vera Castillo, har en ambition. EU skal blande sig mere i national uddannelsespolitik, og det skal ske, mener hun, ved at bruge den såkaldte åbne koordinationsmetode.

'Flere lande sagde, 'vi har lande, der har vist os vejen frem, hvorfor ikke genbruge deres idéer'. Det bliver meget nemmere for os at reformere, når vi gør det inden for EU's rammer', siger hun.

Åben koordination er et helt specielt EU-redskab og er opfundet for at sætte skub på områder, hvor EU's traktater ikke giver mulighed for at lave lovgivning. Landene bruger åben koordination - eller frivillig sammenligning og gruppepres - til at lære fra hinanden og bringe det bedste frem i alle. Det lyder meget let, men det er det ikke.

Landenes repræsentanter i Bruxelles har gennem flere måneder diskuteret, hvordan de 15 skal sammenligne sig i praksis. Som en diplomat tæt på forhandlingerne siger, er 'spørgsmålet, hvor meget de enkelte ønsker at blive målt og på hvilke områder. Gruppepres og sammenligninger sætter jo fokus på, hvor det gør ondt'.

Et andet kildent emne er, om landene skal måles på resultater eller på udbud. For det er langtfra det samme at sammenligne, hvor mange elever der gennemfører undervisning i fremmedsprog, som at sammenligne, hvor gode eleverne er til at tale et fremmedsprog. Flere kilder bekræfter, at de store EU-lande har afvist at blive målt på sprog.

Ingen gabestok, tak

Ministrene blev på deres møde enige om, at de inden midten af næste år skal have indsamlet data til at belyse situationen på i alt 13 områder. Det spænder fra udvikling af læsefærdighed og talforståelse over øget tilgang til naturvidenskabelige studier til for eksempel at gøre det mere attraktivt at lære. For hvert af områderne stiller ministrene en række spørgsmål. De definerer, hvordan de vil måle fremskridt, og på hvilke områder de forestiller sig, at de kan udveksle erfaringer.

For eksempel er et mål at forbedre læreres grund- og efteruddannelse. Et nøglespørgsmål for ministrene er at indkredse de færdigheder, som lærere bør have 'for at klare deres skiftende rolle i det videnbaserede samfund'. De vil måle deres fremskridt ved at se på mangel/overskud af kvalificerede lærere samt udviklingen i antallet af ansøgere til læreruddannelser. Ministrene mener, at det vil være en god idé at udveksle erfaringer om for eksempel evaluering af uddannelsesprogrammer og krav til lærere på de forskellige uddannelsesniveauer.

Kommissionens oprindelige idé var at samle landenes oplysninger i en tabel, der for hvert af områderne skulle vise et gennemsnit af alle landene, et gennemsnit af de tre bedste og et gennemsnit af de tre dårligste. Men da gik det for vidt.

Konkrete fælles mål

I Bruxelles har EU overtaget et ord, der oprindeligt blev brugt om de mærker, britiske fiskere før i tiden satte på kysternes klippevægge og navigerede efter, når de var til søs. Benchmarks. På EU-jargon betyder det fælles mål og er et ord, landene bruger på områder med åben koordination.

Mens et flertal af EU-landenes undervisningsministre presser på for at definere benchmarks for uddannelse, har Tyskland indtaget en rolle som sikker bænkevarmer. Tysk uddannelse er totalt decentraliseret til Länderne, og de 16 tyske undervisningsministre har ikke tænkt sig at tage imod ordrer fra Berlin. Faktisk har de alle inden for de seneste måneder været en tur i Bruxelles for at strinte territorier af over for Kommissionen. Det er den direkte grund til, at Berlin træder meget forsigtigt.

Til gengæld er Portugal og Sverige meget opsatte på at få udarbejdet fælles mål.

Den danske kontorchef i Kommissionens direktorat for uddannelse, Anders Hingel, siger, at der ikke vil gå lang tid, før Kommissionen stiller forslag om konkrete, fælles mål. Han fortsætter:

'Vi har nu en proces, som vil løbe over de næste ti år. Kommissionen vil støtte den proces, så alle landene ved, at de har et kollektivt ansvar for at gøre en indsats. Benchmarks er en væsentlig del af processen'.

Tea Tramontana er freelancejournalist