14, fuld og for meget

»Hun kan ikke lide øl. Jeg kan ikke lide grøntsager. Det betyder sgu da ikke, at hun ikke må spise grøntsager«, argumenterer fjortenårige Tue med dræberlogik som kommentar til moderens belæringer om, at man sagtens kan more sig uden spiritus.

Hensigten bag filmen er ud over en flot gennemført og solidarisk skildring af et ungdomsmiljø at sætte fokus på danske unges alkoholforbrug, der rangerer som det højeste i Europa.

Metoden er fin: Klassen får af deres lærer simpelt hen til opgave at belyse aspekter af problemet, og det sker især ved hjælp af et overordentligt håndholdt videokamera, som bruges til interview med psykolog Ida Koch, skuespiller og eksalkoholiker Allan Olsen samt lægen Henrik Rindom, der afslappet viser, hvordan en udpumpning foregår, og hvordan man hjælper sine kammerater til at undgå at blive kvalt i deres eget bræk. Skiftet til elevernes egne optagelser giver en fin ironisk distance til belæringerne, så de er til at holde ud.

Eleverne i hoved- og biroller samt statister udfylder deres roller godt, ukrukket og troværdigt. Det professionelle kamera fungerer som flue på væggen og giver et genkendeligt indblik i, hvordan ungdommens sammenkomster foregår. Så vidt jeg kan bedømme, er der ikke sket nogen synderlig produktudvikling i fjortenåriges fredagskoncept igennem de sidste 35 år. Er der ingen forældreforladte hjem at være i, må man søge i tørvejr under jernbaneviadukten.

Budskabet er tydeligt. Ingen gider være sammen med nogen, der er alt for fulde. Så filmen vil være et fint indlæg i et emnearbejde eller bare til at vise som oplæg til efterkonfirmationsfestlighederne. Den kan være givende for dem, der bare skal have prøvet nogle ting af, inden de kommer videre med et mere indholdsrigt ungdomsliv.

Men de rigtig udsatte unge, der vokser op i en misbrugerkultur, kan næppe bruge den til noget. De, der ikke som filmens rapkæftede Tue har en ikke særlig naiv mor, man talentfuldt og nuanceret kan prøve grænser af på.