14-årige skal prøve-stemme til kommunalvalget

Valgplakater i lygtepæle, paneldebatter, demokratispil, præsentation af kandidaterne på internettet og rigtige valgkort i postkassen derhjemme. I ugen op til kommunalvalget får en lang række unge under 18 år mulighed for at vise, hvem de ville have stemt på til kommunalvalget, hvis de havde valgret. De unge kan stemme via sms eller en særlig valgportal, hvorfra der linkes til kandidaternes hjemmesider, blogs og profiler på for eksempel Facebook.

Prøvevalget gør måske ikke undervisningen så meget anderledes end ved tidligere kommunalvalg, men det bliver elevernes engagement, vurderer Mogens Møller, der vil inddrage prøvevalget i samfundsfag i sin 9. klasse på Asgård Skole i Køge.

"Der er et par år til, at eleverne får stemmeret, og det er meget lang tid i den alder. At de nu kan deltage i processen omkring et valg gør den teoretiske undervisning mere spændende", siger han.

Der følger aktiviteter med prøvevalget

Ideen til prøvevalget kommer fra paraplyorganisationen Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, som havde tænkt prøvevalget som et pilotprojekt i Køge, men interessen har været så stor, at hele 30 kommuner er gået med.

"Stemmerne tæller ikke i det rigtige valg, men kommunalvalget bliver mere nærværende for de 16-17-årige, fordi der følger debatter og andre aktiviteter med prøvevalgene", siger Martin Justesen, formand for DUF.

Køge lader også de 14- og 15-årige stemme, fordi de får stemmeret til valget om fire år. Det bringer prøvevalget ind i folkeskolens ældste klasser.

"Èt er at tale om tunge kommunale budgetter, men 14-15-årige kan sagtens forholde sig til, om vi har en god folkeskole, og om vilkårene i deres idrætsforening er i orden", siger Køges borgmester, Marie Stærke (S).

Valget skal give unge indblik i lokalpolitik

I alt kan 2.400 unge deltage i prøvevalget i Køge.

"Valget skal give dem et indblik i, hvad lokalpolitik handler om, så de både får større forståelse for demokratiet, og for at lokalpolitik også handler om deres liv i form af skole, ungdomsklub, bibliotek og idrætsforening", siger Marie Stærke.

Med sine 30 år er hun Danmarks yngste borgmester og årsagen til, at DUF pegede på den østsjællandske kommune som pilotprojekt. En ide, som også de ældre medlemmer af byrådet bakker op om.

"Der sker en skævvridning i Danmark. Vi får flere og flere ældre, så deres stemmer vejer forholdsvis tungt. Måske betyder prøvevalget, at nogle af de unge bliver så engagerede, at de melder sig ind i en af de foreninger, som udøver indflydelse på os politikere", siger Marie Stærke.

Elevernes formand: En uvurderlig chance

I seks af de 30 kommuner afvikler Danske Skoleelever en kampagne for at involvere de unge i prøvevalget. Det sker med skolebesøg, paneldebatter, konferencer og workshopper.

"Prøvevalgene er en uvurderlig chance for at vise, at også unge under 18 år har en holdning og kan deltage i demokratiet", siger elevernes formand", Troels Boldt Rømer.

Demokratiet bør afspejle strømningerne blandt unge, mener Martin Justesen fra DUF.

"Vi skal have mere fleksible måder at tage politiske diskussioner på, så det bliver lettere for unge at få indflydelse. Det er vigtigt, at vi får politikere, som har et billede af skolen af i dag, og ikke som den så ud for 50 år siden", siger han.

KL's formand: Prøvevalg er spild af penge

Prøvevalget er udviklet af DUF og Køge Kommune med hjælp fra KL's konsulentvirksomhed. KL er ikke gået ind i opgaven. Tværtimod har KL's formand, borgmester Erik Fabrin (V) fra Rudersdal, kaldt det for spild af penge at afholde prøvevalg for unge.

Den holdning tager Marie Stærke fra Køge afstand fra.

"Det er ærgerligt, at Erik Fabrin siger sådan noget vrøvl. Vi bruger 100.000 kroner på prøvevalget, og den udgift fylder ikke meget sammenlignet med, hvad kommunalvalget i øvrigt koster. Vi øger de unges demokratiforståelse, så de penge er givet godt ud", siger Marie Stærke.

Heller ikke Martin Justesen kan se, det er spild af penge.

"At næsten hver tredje kommune gennemfører prøvevalg, sender et signal om, at ældre politikere gerne vil høre, hvad unge har at sige. Det kan føre til, at flere unge engagerer sig i lokalpolitik, og det kan ikke gøres op i penge", siger formanden for DUF.

Lærer arrangerer en fælles hverdag

Sammen med sit kollega på Asgård Skole i Køge arrangerer Mogens Møller et debatmøde, hvor eleverne i 9. klasse møder de yngste kandidater til byrådsvalget og repræsentanter fra ungdomspartierne.

"De kan fortælle eleverne, hvorfor de er gået ind i politik, og hvad de får indflydelse på, hvis de bliver valgt", siger Mogens Møller, der selv har siddet i en kommunalbestyrelse i otte år.

I Køge kan de unge stemme fra den 9. til 12. november kl. 12. Men Mogens Møller planlægger en fælles valgdag i klassen, så eleverne kan stemme i skoletiden. Ellers tror han kun, halvdelen får gjort det.

"Det giver naturligvis ikke et sandt billede af de unges stemmeprocent. På den anden side er et kommunalvalg mest interessant for os, der nyder godt af den kommunale service med pasning og skolegang til vores børn. Derfor skal der lidt ekstra til for at få eleverne til at stemme"

Resutatet skal sammenlignes med det rigtige valg

Prøvevalget slutter ikke med afstemningen. Det er lige så vigtigt at lære eleverne at bearbejde valgresultatet.

"Resultatet skal ikke bare stå i luften. Vi skal se på fordelingen af mandater, og om der er forskel på, hvordan unge har stemt rundt om i kommunen. Vi skal naturligvis også sammenligne de unges sammensætning af byrådet med vælgernes" siger Mogens Møller.

I Køge bliver resultatet af prøvevalget offentliggjort i byrådssalen fire timer efter, at afstemningen er slut.

Læs mere om, hvordan skoler arbejder med det kommende kommunalvalg via linkene til højre for artiklen