440 elever blev i går evakueret fra Aalykkeskolen, da alarmcentralen modtog en bombetrussel mod skolen. Politiet fandt ingen bombe eller andet mistænkeligt på skolen. Efterfølgende offentliggjorde politiet optagelsen af opkaldet på blandt andet kommunens hjemmeside og efterlyste personer, der kunne genkende stemmen.
Flere folk reagerede på opfordringen, og politiet kunne i dag anholde drengen.
Drengen havde tilsyneladende ladet sig inspirere af en lignende episode i København.
"Det er selvfølgelig ikke et stærkt motiv, men han kunne ikke rigtigt komme det nærmere. Det handlede hverken om at undgå eksamener eller et uvenskab med nogen på skolen. Jeg tror ikke, han var klar over sagens alvor", siger vicekriminalkommisær Torben Svarrer fra Kolding Politi til Politikens netavis.
14-årig tilstår bombetrussel
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.