Se, blandt ikke-rygere bli'r der jo gøet:

'Rygning er en fare for arbejdsmiljøet!'

Og nuvel, man ryger ej for at genere.

Rygere må man i små rum isolere.

Men i arbejdsmiljøet er der mere,

som skal fjernes, hvis vi alle skal fungere.

Når nu forårstiden, som er ret fornøjet,

nemlig nærmer sig, så ses det jo på tøjet.

Og således bli'r de mandlige kolleger

ganske kåde, for nu skal de ikke mere

gå i lange bukser. Deres shorts skal findes

frem fra klædeskabets bund, hvorpå de mindes

deres ungdomstid, hvor disse shorts var nye.

og nu bli'r det lisså farligt som at ryge.

Deres skæve ben er nemlig ganske hvide

og kan roligt sammenlignes med en mide.

Helt fra tåens spids og opad, ja, til låret

er der appelsinhud, og den er behåret.

Og skønt de ej har født børn, ses åreknuder

rundt omkring på deres ben. Sådan bebuder

de, at våren er på vej. Fra skabet haler

de desuden et par ældede sandaler

eller kondisko, som trænger til at luftes.

Når de smides, kan det ganske afgjort duftes.

Men det værste er, at sokkerne, de bærer,

er så typiske for forårskåde herrer;

de er brune. Herpå kan man klart fornemme,

at de ikke ser i spejlene derhjemme.

Det bør formuleres i et cirkulære,

at der bli'r et særligt rum til disse herrer,

hvor de frit kan vise ben og brune sokker,

for vi andre får jo kvalme, og for pokker:

Appetitten ryger, maven den slår knuder.

De bør ha' et rum, hvor der er ingen ruder.

Går de frit omkring, bør bæres overfrakke,

som når jorden. Det er ikke nok med jakke.

Lad blot hetzen starte. Andre må fornedres,

hvis at arbejdsmiljøet skal forbedres.

Fru Fischer